Momsfradrag for synsprøveudstyr delvist afvist af Skatterådet

En optikerkæde ønskede et bindende svar om momsfradrag ved indkøb af udstyr til en butik, der både har momspligtigt salg af briller og kontaktlinser samt momsfritagne synsprøver. Synsprøver anses for en sundhedsydelse, der er fritaget for moms i henhold til Momsloven § 13, stk. 1.

Faktiske forhold

Selskabet driver en optikervirksomhed, hvor en momsfri synsprøve er en nødvendig forudsætning for det momspligtige salg af individuelt tilpassede briller og kontaktlinser. Ud over denne primære anvendelse stillede selskabet også synsprøveudstyret til rådighed for et tilknyttet selskab, Optiker A/S, mod et momspligtigt vederlag i forbindelse med undervisning af personale. Omsætningen var fordelt med en overvægt på det momspligtige salg.

Spørgsmål og Svar

Spørger stillede to centrale spørgsmål til Skatterådet:

Skatterådets Begrundelse

Skatterådet fulgte Skattestyrelsens indstilling i sagen.

Afvisning af spørgsmål 1 Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet om delvis fradragsret for det primære synsprøveudstyr. Begrundelsen var, at Skattestyrelsen allerede havde truffet en afgørelse om præcis samme problemstilling for selskabet for en tidligere periode. Ifølge Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, og praksis som i SKM2016.365.SR, kan et bindende svar afvises, når de skattemæssige konsekvenser ikke er usikre for spørgeren. Skatterådet kan ikke anvendes som en alternativ klageinstans.

Godkendelse af spørgsmål 2 Skatterådet bekræftede, at selskabet havde fuld fradragsret for momsen ved indkøb af et lensmeter og en prøvebrille. Rådet fandt, at dette udstyr, baseret på dets objektive indhold, udelukkende blev anvendt til den momspligtige aktivitet, nemlig salg af briller. Lensmeteret bruges til at måle styrken i kundens eksisterende briller, og prøvebrillen bruges til at afprøve en ny styrke før det endelige køb. Da udstyret havde en direkte og umiddelbar tilknytning til momspligtige leverancer, var der fuld fradragsret i henhold til Momsloven § 37.

Spørgers argumentation

Spørger argumenterede for, at udstyret i spørgsmål 1 skulle betragtes som en fællesomkostning med ret til delvist fradrag efter Momsloven § 38. Dette blev begrundet med, at udstyret både var en forudsætning for det momspligtige salg af briller og blev anvendt til en momspligtig udlejning. For udstyret i spørgsmål 2 argumenterede spørger, som Skatterådet var enig i, at det udelukkende blev brugt til det momspligtige salg.