Landsskatteretten: Momsfradrag for optisk udstyr - Journalnr. 20-0040938

Sagen omhandler Virksomhed1 ApS, en optikerforretning, der er en del af Virksomhed2 A/S. Selskabet sælger både momspligtige varer (briller og kontaktlinser) og momsfritagne ydelser (synsprøver og tilpasning af kontaktlinser). Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets momstilsvar med 168.879 kr. for perioden 1. oktober 2016 til 30. september 2019, idet de ikke godkendte fradrag for indgående moms af udgifter til optisk udstyr, som de anså for udelukkende at vedrøre den momsfritagne aktivitet.

Selskabet argumenterede for, at udstyret blev anvendt til begge typer aktiviteter og derfor skulle behandles som en fællesomkostning med delvis fradragsret i henhold til Momsloven § 38, stk. 1. De fremhævede også, at udstyret blev stillet til rådighed for Virksomhed2 A/S til træningsformål mod et momspligtigt vederlag, hvilket yderligere understøttede en delvis fradragsret. Specifikt for lensmeter og prøvebriller argumenterede selskabet for fuld fradragsret i henhold til Momsloven § 37, stk. 1, da disse primært blev anvendt i forbindelse med salg af briller og kontaktlinser.

Skattestyrelsen fastholdt sin afgørelse med henvisning til styresignal SKM2011.181.SKAT og bindende svar SKM2014.179.SR, der fastslår, at synsprøver er selvstændige ydelser, og at udgifter til synsprøveudstyr er direkte henførbare til den momsfritagne aktivitet. De henviste desuden til Sveda-dommen, C-126/14, for princippet om direkte og umiddelbar tilknytning. Skattestyrelsen afviste, at rådighedsstillelsen af udstyret til Virksomhed2 A/S udgjorde en selvstændig momspligtig leverance, der kunne begrunde fradragsret.

Udgifter til optisk udstyr

I den omhandlede periode afholdt selskabet følgende udgifter i forbindelse med indkøb af optisk udstyr:

Selskabet havde angivet et delvist fradrag for den samlede moms på 168.879 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at der var enighed mellem selskabet og Skattestyrelsen om, at selskabet leverede to selvstændige ydelser: momspligtigt salg af briller og kontaktlinser, samt momsfritagne sundhedsydelser i form af synsprøver og tilpasning af kontaktlinser, jf. Momsloven § 4, stk. 1 og Momsloven § 13, stk. 1, nr. 1.

Lensmeter og prøvebriller

Landsskatteretten hjemviste spørgsmålet om fradrag for indgående moms af udgifter til lensmeter og prøvebriller til Skattestyrelsen. Dette skyldtes, at der var fremkommet nye oplysninger, herunder en udtalelse fra Optikerforeningen og en indstilling fra Skattestyrelsen selv i en anden sag om bindende svar, der indikerede, at disse instrumenter kunne have en direkte tilknytning til det momspligtige salg af briller og kontaktlinser, hvilket potentielt kunne berettige fuld fradragsret efter Momsloven § 37, stk. 1. Disse oplysninger havde ikke været forelagt Skattestyrelsen som første instans.

Øvrigt optisk udstyr

For det øvrige optiske udstyr fandt Landsskatteretten, at udgifterne, i henhold til deres objektive indhold, kunne henføres direkte og umiddelbart til selskabets momsfritagne aktivitet med salg af synsprøver og tilpasning af kontaktlinser. Derfor var der ikke ret til fradrag for den indgående moms af disse udgifter, jf. Momsloven § 37, stk. 1.

Landsskatteretten afviste selskabets argumenter om delvis fradragsret som fællesomkostninger (Momsloven § 38, stk. 1) med følgende begrundelse:

• Rådighedsstillelse til tredjemand: Den omstændighed, at selskabet og Virksomhed2 A/S efterfølgende havde udarbejdet et appendix som fortolkningsbidrag til managementaftalen og udstedt fakturaer for rådighedsstillelse af udstyret til træningsformål, ændrede ikke ved udstyrets direkte tilknytning til den momsfritagne aktivitet. Landsskatteretten lagde vægt på, at det ikke var godtgjort, at udstyret faktisk blev anvendt som led i en afgiftspligtig virksomhed i denne sammenhæng.
• Generalomkostninger: Udgifterne til synsprøveudstyret kunne ikke anses for generalomkostninger, da de havde en direkte og umiddelbar tilknytning til selskabets momsfritagne aktivitet med levering af synsprøver og tilpasning af kontaktlinser, jf. Sveda-dommen, C-126/14.
• Salgfremmende foranstaltninger: Det forhold, at det optiske udstyr også anvendtes i forbindelse med salgsfremmende foranstaltninger, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten henviste til, at det endelige formål, som selskabet havde søgt at opnå, var uden betydning for spørgsmålet om fradragsret, jf. C-4/94 (BLP Group) og C-98/98 (Midland Bank).
• Sammenlignelige sager: De af repræsentanten fremhævede domme, TfS 1998.588.ØLR og SKM2009.819.LSR, blev afvist som ikke sammenlignelige, da de faktiske forhold i nærværende sag viste, at synsprøveudstyret udelukkende knyttede sig til selskabets momsfritagne aktiviteter.

Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår det øvrige optiske udstyr.