Allonge til anfordringslån og gavebeskatning

Skatterådet har taget stilling til de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt allonge til et eksisterende anfordringsgældsbrev mellem en datter (långiver) og hendes far (låntager). Allongen skulle tilføje et vilkår om, at gælden bortfalder fuldstændigt ved långivers død, hvorved låntager fritages for forpligtelsen over for långiver, boet eller andre interessenter.

Faktiske forhold

For år tilbage ydede datteren et rente- og afdragsfrit anfordringslån til sin far. Lånet var udbetalt til bankkonto, og et gældsbrev blev udarbejdet med vilkår om, at både långiver og låntager til enhver tid kunne kræve gælden henholdsvis indfriet eller indfri den helt eller delvist uden varsel. Gældsbrevet kunne tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse.

Spørgsmål og afgørelse

Spørgerne ønskede svar på tre spørgsmål vedrørende den påtænkte allonge:

1. Spørgsmål: Om allongen medfører, at lånet skal anses som en gave på tidspunktet for lånets oprettelse. Svar: Ja.
2. Spørgsmål: Om allongen medfører, at lånet skal anses som en gave på tidspunktet for udfærdigelsen af allongen. Svar: Ja, dog med forbehold for indstilling og begrundelse.
3. Spørgsmål: Såfremt både spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende, om allongen skal anses som en gave på tidspunktet for långivers død. Svar: Afvises.

Skattestyrelsens begrundelse og Skatterådets tiltrædelse

Ad spørgsmål 1: Skattestyrelsen begrundede, at et anfordringslån hverken medfører indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt for låntageren, jf. Den juridiske vejledning 2022-2, afsnit C.A.6.1.7. Da allongen udarbejdes år efter lånets oprettelse, er der ikke tidsmæssigt sammenfald, og allongen fører derfor ikke til, at det oprindelige lån skal anses for en gave givet på stiftelsestidspunktet. Dette er i overensstemmelse med Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 5.

Ad spørgsmål 2: Skattestyrelsen vurderede, at ændringen af indfrielsesvilkåret, hvor gælden bortfalder ved långivers død, er en så væsentlig ændring, at lånet må anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand, jf. bemærkningerne til Kursgevinstloven § 25. Dette understøttes af praksis, herunder SKM2003.545.LR, hvor ændring af rentesats på anfordringslån blev anset for indfrielse. Da lånet med allongen ikke længere kan kræves indfriet i alle situationer, anses det ikke længere for et anfordringslån. Indfrielsen af det oprindelige lån og stiftelsen af et nyt gældsbrev med samme nominelle værdi, men stiftet til under pari, vil medføre en skattepligtig gevinst for låntager efter Kursgevinstloven § 21 og et ikke-fradragsberettiget tab for långiver efter Kursgevinstloven § 14, stk. 2, da der er tale om lån mellem nærtstående. Selvom allongen indebærer et løfte om eftergivelse af gæld, udskydes beskatningstidspunktet for en eventuel gave, da gælden kun bortfalder under den betingelse, at långiver dør før låntager. Derfor skal restgælden ikke gavebeskattes ved udfærdigelsen af allongen.

Ad spørgsmål 3: Skattestyrelsen afviste at besvare spørgsmål 3, da spørgsmålet om, hvorvidt allongen skal betragtes som en dødsgave omfattet af arvelovens § 93, stk. 1, nr. 1, og dermed indgå i grundlaget for boafgift, eller om der skal betales gaveafgift, falder uden for Skattestyrelsens kompetence. Disse spørgsmål hører under skifteretternes kompetence. Praksis, som TfA2001.183.VLD og TfA2015.680.VLK, viser, at sådanne dispositioner behandles som dødsgaver, der kræver opfyldelse af testamentsbetingelser eller er boafgiftspligtige. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse for alle spørgsmål.