Gave af konvertibelt gældsbrev til ægtefælle udløste omfordeling af anskaffelsessum

Skatterådet fastslog, at en gaveoverdragelse af et konvertibelt gældsbrev fra en hovedaktionær til dennes ægtefælle ikke udløste beskatning for giveren, men at ægtefællen ikke kunne overtage gældsbrevets oprindelige anskaffelsessum. Dette skyldtes, at der skulle ske en omfordeling af den samlede anskaffelsessum for både anparter og det konvertible gældsbrev baseret på deres respektive handelsværdier på overdragelsestidspunktet.

Faktiske forhold

En spørger ejede 100% af anparterne i et holdingselskab og havde desuden ydet selskabet et lån i form af et konvertibelt gældsbrev. Anskaffelsessummen for anparterne var 50.000 kr., og for det konvertible gældsbrev var den X kr. Spørger påtænkte at overdrage det konvertible gældsbrev som en gave til sin ægtefælle. Efterfølgende var det planen, at selskabet skulle indfri gældsbrevet til kurs 100.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet bekræftede, at selve gaveoverdragelsen var skattefri for spørger og afgiftsfri for ægtefællen. Overdragelsen mellem ægtefæller skete med tvungen succession i henhold til Kildeskatteloven § 26b. Gaver mellem ægtefæller er desuden fritaget for gaveafgift.

Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at ægtefællens anskaffelsessum for gældsbrevet ville være den oprindelige sum på X kr. Rådet lagde vægt på følgende:

• Konvertible gældsbreve behandles skattemæssigt som aktier, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 3.
• Gevinst og tab opgøres som udgangspunkt efter gennemsnitsmetoden, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 24, stk. 1.
• Da spørger ejede både anparter og et konvertibelt gældsbrev i samme selskab, skulle disse ses som en samlet beholdning med en samlet anskaffelsessum (50.000 kr. + X kr.).
• Ved afståelse af en del af beholdningen – her gaven til ægtefællen – skal den samlede anskaffelsessum fordeles mellem den afståede del (gældsbrevet) og den beholdte del (anparterne), jf. Aktieavancebeskatningsloven § 26, stk. 6.
• Fordi spørger var hovedaktionær, jf. definitionen i Aktieavancebeskatningsloven § 4, skulle denne fordeling ske på grundlag af handelsværdien af de enkelte værdipapirer på overdragelsestidspunktet, ikke den nominelle værdi. Dette følger af en lovændring fra 2019.

Da selskabets værdi var steget, ville en fordeling baseret på handelsværdi medføre, at anskaffelsessummen for det konvertible gældsbrev, som ægtefællen succederede i, ville afvige fra den oprindelige anskaffelsessum på X kr.

Som konsekvens heraf kunne Skatterådet heller ikke bekræfte, at en senere indfrielse af gældsbrevet til kurs 100 ville være skattefri for ægtefællen. Selvom indfrielsen på anfordring skattemæssigt anses for en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningsloven og ikke udbyttebeskatning efter Ligningsloven § 16b, jf. praksis som i SKM2010.774.SR, ville der opstå en skattepligtig gevinst, da afståelsessummen (X kr.) ville overstige den nye, lavere anskaffelsessum, som blev fastlagt ved gaveoverdragelsen.