Minkavler kunne fortsætte i virksomhedsordningen efter nedlukning

Skatterådet bekræftede, at en minkavler, der var tvunget til at ophøre med sin minkproduktion som følge af det statslige forbud, fortsat kunne anvende virksomhedsordningen. Den tilbageværende aktivitet, som bestod af bortforpagtning af landbrugsjord, blev anset for at udgøre selvstændig erhvervsvirksomhed. Desuden skulle de tidligere anvendte minkaktiver som bure og bygninger ikke hæves ud af ordningen, selvom de stod ubenyttede hen.

Faktiske forhold

En landmand, der siden 1998 havde drevet minkavl, måtte i 2020 nedlægge produktionen grundet COVID-19-forbuddet og havde søgt om erstatning for permanent nedlukning. Den eneste fortsatte drift på ejendommen var bortforpagtning af ca. 16,5 hektar jord. Denne aktivitet gav en årlig lejeindtægt på ca. 50.400 kr. og et overskud på omkring 42.000 kr. Hele den erhvervsmæssige del af ejendommen, inklusiv minkfaciliteter og den bortforpagtede jord, var indskudt i virksomhedsordningen.

Skatterådets vurdering og afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling i sagen.

Fortsat anvendelse af virksomhedsordningen

For at anvende virksomhedsordningen kræves det, at man driver selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1. Hovedreglen er, at udlejning og bortforpagtning af fast ejendom betragtes som erhvervsmæssig virksomhed. Skatterådet fandt, at der ikke var grundlag for at fravige denne hovedregel, da bortforpagtningen både var af et vist omfang (16,5 hektar) og rentabel med et betydeligt årligt overskud. På denne baggrund blev aktiviteten anset for at være selvstændig erhvervsvirksomhed, og spørger kunne derfor fortsætte med at anvende virksomhedsordningen.

Status for de ubenyttede minkaktiver

Spørgsmålet var, om de anlægsaktiver, der var knyttet til den ophørte minkproduktion, skulle tages ud af virksomhedsordningen, da de ikke længere blev anvendt aktivt. Skatterådet bekræftede, at aktiverne kunne forblive i virksomhedsordningen med følgende begrundelse:

• Aktiverne var erhvervsmæssige indtil det tvungne ophør.
• De var ikke overgået til privat anvendelse.
• Spørger var forpligtet til at bevare aktiverne, indtil erstatningssagen var afsluttet, og staten overtog dem.

I perioden fra virksomhedsophøret og frem til statens overtagelse blev aktiverne derfor fortsat anset for at være erhvervsmæssige, og der skulle således ikke ske en hævning af værdien fra ordningen.