Kryptovaluta og guld anset som passiv kapitalanbringelse ved succession

Skatterådet fastslog, at et selskabs planlagte investeringer i kryptovaluta (Bitcoin og Ethereum) og fysiske guldbarrer skal betragtes som passiv kapitalanbringelse. Dette betyder, at selskabet ville blive anset for en såkaldt "pengetank", hvilket udelukker muligheden for at overdrage anparterne i selskabet fra far til søn med skattemæssig succession. Sagen omhandlede desuden en planlagt kapitaludvidelse, hvor sønnen skulle erhverve en ny anpartsklasse uden økonomiske rettigheder. Her fandt Skatterådet, at erhvervelsen ikke ville udløse gavebeskatning.

Faktiske forhold

En far, A, ejede 100 % af selskabet H ApS og ønskede at overdrage anparterne til sin søn, B, ved brug af reglerne om skattemæssig succession. Forud for overdragelsen var det planen at ændre selskabets investeringsprofil, så dets aktiver udelukkende ville bestå af:

• Kryptovaluta (Bitcoin og Ethereum)
• Fysiske 1-kilos guldbarrer opbevaret i en bankboks

Derudover påtænktes det at oprette en ny anpartsklasse (B-anparter), som sønnen skulle erhverve til nominel værdi. Disse B-anparter skulle have stemmeret, men ingen ret til udbytte eller likvidationsprovenu ud over den nominelle værdi.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstillinger i sagen.

Spørgsmål 1: Passiv kapitalanbringelse

Skatterådet afviste, at investering i kryptovaluta og guldbarrer kunne anses for aktiv virksomhed. For at anvende reglerne om succession må et selskabs virksomhed ikke i overvejende grad bestå af passiv kapitalanbringelse, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 1, nr. 3. Selvom kryptovaluta og guld ikke er eksplicit nævnt i loven, sidestilles de med "kontanter, værdipapirer el.lign.".

Begrundelsen var, at aktiviteten ikke udgør en reel erhvervsaktivitet, men derimod en investering, hvor afkastet udelukkende stammer fra værdireguleringer. Den aktivitet, der ligger i at træffe beslutninger om køb og salg, blev ikke anset for at være en reel erhvervsdrift, på samme måde som forvaltning af en traditionel værdipapirportefølje. Skatterådet henviste til praksis, herunder SKM2021.537.VLR, hvor en investering i solcelle- og vindmølleprojekter uden aktiv deltagelse i driften blev anset for passiv. Konklusionen var derfor, at H ApS ville blive betragtet som en "pengetank", og succession var udelukket.

Spørgsmål 2: Gavebeskatning

Skatterådet bekræftede, at sønnen B ikke skulle gavebeskattes ved erhvervelsen af de nye B-anparter til nominel værdi. Da B-anparterne ifølge de nye vedtægter var uden ret til udbytte og likvidationsprovenu, kunne B ikke opnå en økonomisk gevinst. Selvom B ville opnå stemmemajoritet, kunne denne ikke udnyttes til at skabe et økonomisk afkast på B-anparterne. Derfor var der intet gaveelement i transaktionen.