Succession nægtet grundet passiv kapitalanbringelse

Dette bindende svar omhandler muligheden for skattemæssig succession ved udlodning af kapitalandele i et ejendomsselskab fra et dødsbo til en arving. Afdøde, der afgik ved døden i februar 2021, havde i en lang årrække beskæftiget sig med udvikling og salg af ejendomsprojekter, både personligt og i selskabsregi.

Faktiske Forhold

Afdøde var aktiv inden for ejendomsudvikling og salg, ofte involveret i renoveringsfasen. En oversigt over afdødes ejendomsprojekter viser en blanding af ejendomme købt med henblik på modernisering og salg (projektejendomme) og ejendomme primært til udlejning (anlægsaktiver).

På dødstidspunktet ejede afdøde andele i flere selskaber med igangværende ejendomsprojekter, herunder H ApS (moderselskab for Ejd. 1 ApS, Ejd. 2 ApS, Ejd. 3 ApS) og Ejd. 4 ApS. Selskaberne ejer både udviklings- og udlejningsejendomme.

De påtænkte dispositioner omfatter:

• Overdragelse af boets 50% ejerandel i Ejd. 4 ApS til H ApS.
• Spaltning af H ApS til to nye selskaber:
  • NYT Holding 1 ApS, som boet overtager, indeholdende 20% A-kapitalandele i Ejd. 2 ApS, 100% af Ejd. 3 ApS, 100% af Ejd. 1 ApS og 50% af Ejd. 4 ApS.
  • NYT Holding 2 ApS, som afdødes søn overtager, indeholdende 80% B-kapitalandele i Ejd. 2 ApS.
• Boet ønsker at udlægge kapitalandelene i NYT Holding 1 ApS til afdødes søn med skattemæssig succession.

En pengetankberegning, baseret på de seneste regnskaber og uprøvede værdier, viste følgende fordeling af de samlede konsoliderede aktiver i NYT Holding 1 ApS på 61 mio. kr. ifølge spørger:

Erhvervsaktiverne bestod af 50% af ejendommene i Ejd. 4 ApS (13 mio. kr.) og 100% af ejendommene i Ejd. 3 ApS (24 mio. kr.).

Spørgsmål og Svar

Spørger ønskede bekræftet, at kapitalandelene i NYT Holding 1 ApS kan udloddes med skattemæssig succession i henhold til Dødsboskatteloven § 36 og Dødsboskatteloven § 29, stk. 3.

Skatterådet svarede "Nej".

Spørgers Argumentation

Spørger anførte, at succession er mulig, medmindre selskabets virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. Dødsboskatteloven § 29, stk. 3. Selvom fast ejendom som udgangspunkt er passiv kapitalanbringelse, fremgår det af forarbejderne til Lov 2017.683, at projektejendomme ikke skal anses som passive. Der skal foretages en konkret vurdering. Spørger fremhævede afdødes mangeårige og væsentlige beskæftigelse med ejendomsudvikling og videresalg, hvilket støttede, at ejendommene i Ejd. 4 ApS og Ejd. 3 ApS var projektejendomme, erhvervet med henblik på udvikling og salg. Den fremlagte pengetankberegning viste, at selskabets passive kapitalanbringelse udgjorde 39,2%, hvilket var under grænsen på 50%. Spørger kritiserede Skattestyrelsens indstilling for at være mangelfuld og forkert, idet den udelukkende lagde vægt på, at ejendommen i Ejd. 3 ApS var erhvervet som udlejet og fortsat udlejes, uden at inddrage den generelle projektudviklingsaktivitet eller erhvervelseshensigten. Det blev fremhævet, at midlertidig udlejning under en kontinuerlig udviklingsproces ikke bør medføre passiv kvalifikation, jf. ministersvar til Aktieavancebeskatningsloven § 34, stk. 6.

Skattestyrelsens Indstilling

Skattestyrelsen vurderede, at betingelserne for succession i Dødsboskatteloven § 36, stk. 1, var opfyldt, bortset fra spørgsmålet om passiv kapitalanbringelse. Skattestyrelsen henviste til praksis, herunder SKM2006.627.SR og SKM2007.106.SR, der fastslår, at vurderingen af pengetankreglen for et nyt selskab efter omstrukturering alene sker ud fra det nye selskabs eksistens. Det blev lagt til grund, at boet ikke var skattefritaget efter Dødsboskatteloven § 6, og at boet indtrådte i afdødes skattemæssige stilling, jf. Dødsboskatteloven § 20, stk. 1. Desuden var Dødsboskatteloven § 28, stk. 3 ikke en hindring, da boet ikke ønskede at lade sig beskatte.

Skattestyrelsen fremhævede, at lovændringen i 2017 (Lov nr. 683) havde til formål at indskrænke successionsmulighederne, så ubebyggede grunde og ejendomsprojekter som udgangspunkt medregnes som pengetankaktiver. Undtagelser er domicilejendomme og typehusfirmaers midlertidige udlejning af nyopførte boliger. Skattestyrelsen henviste til SKM2020.550.SR, der fastslog, at udlejningsejendomme og ejendomme under opførsel med henblik på udlejning er passive aktiver, uanset aktiv deltagelse i driften. Dette er også beskrevet i Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit C.B.2.13.1.

For ejendommen i Ejd. 3 ApS, som blev erhvervet som udlejningsejendom i 2014 og fortsat er udlejet, fandt Skattestyrelsen, at den skulle betragtes som et pengetankaktiv. Udlejningen fra 2014 til dato kunne ikke anses for midlertidig. Skattestyrelsen omklassificerede derfor ejendommen i Ejd. 3 ApS fra erhvervsaktiv til pengetankaktiv.

Den reviderede pengetankberegning blev herefter:

Med 78,7% passive aktiver oversteg NYT Holding 1 ApS grænsen på 50%, og selskabet kvalificeredes som en pengetank. Skattestyrelsen fastholdt, at køb og salg af udlejningsejendomme er passiv kapitalanbringelse, og at SKM2021.537.VLR ikke ændrer denne praksis for udlejningsejendomme.

Skatterådets Afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og kunne derfor ikke bekræfte, at udlodningen af kapitalandelene i NYT Holding 1 ApS kunne ske med skattemæssig succession.