Ophør med minkavl og ophørspension

En landmand, der driver planteavl og minkavl, har som følge af den nationale handlingsplan aflivet sine mink ultimo 2020. Landmanden har valgt at modtage erstatning for endeligt ophør med minkavl under den skematiske ordning, hvilket indebærer udbetaling af erstatningsbeløb over flere indkomstår for driftstab, tempobonus, destruerede dyr og aktiver. Landmanden har én samlet driftsmiddelsaldo for både mink- og planteavlsvirksomheden. Den sidste beholdning af skind forventes solgt i 2022, potentielt ind i 2023.

Beholdningen af levende mink og skind på lager har udviklet sig som følger:

Ophørspension og afståelse af virksomhed

Skatterådet bekræfter, at landmandens ophør med minkavl skal anses som afståelse af erhvervsmæssig virksomhed eller en andel af denne i relation til reglerne om ophørspension efter Pensionsbeskatningsloven § 15 a. Det er ikke et krav, at den selvstændigt erhvervsdrivende helt ophører med at drive virksomhed; delvis afståelse er tilstrækkelig. Det forhold, at landmanden fortsætter med planteavl, er foreneligt med reglerne. Aflivningen af mink ultimo 2020 betragtes som begyndelsen på en trinvis afståelse af minkvirksomheden, selvom der fortsat er en mindre beholdning af skind til salg i 2021 og 2022. Dette betyder, at indbetaling på ophørspension kan foretages fra og med 2020, forudsat at der er konstateret en skattepligtig fortjeneste, der medregnes i indkomstopgørelsen.

Det forhold, at erstatningsbeløb opnås i et indkomstår forud for eller efter indkomståret med endeligt ophør, diskvalificerer ikke beløbet fra at danne grundlag for indbetaling på ophørspension. Reglerne i pensionsbeskatningsloven opstiller ikke en eksplicit betingelse om "endeligt ophør", og trinvis afståelse over flere indkomstår er tilladt. Indbetaling skal dog ske inden for en 10-års periode, der begynder i det år, hvor den første skattepligtige fortjeneste ved delafståelsen opnås. For at opnå fuld neutralisering af avancebeskatningen skal indbetalingen ske i afståelsesåret eller senest den 1. juli i det efterfølgende indkomstår, jf. Pensionsbeskatningsloven § 18.

Erstatningsbeløb som grundlag for ophørspension

Skatterådet har vurderet forskellige typer af erstatningsbeløb:

• Tempobonus: Skatterådet bekræfter, at tempobonus ikke udgør en skattepligtig fortjeneste i pensionsbeskatningslovens § 15 a's forstand og derfor ikke kan danne grundlag for ophørspension. Tempobonus anses for at være en betaling for at udføre en konkret opgave (aflivning af mink), ikke en afståelse af virksomhedens aktiver.
• Erstatning for destruerede dyr: Skatterådet bekræfter, at erstatningsbeløb for i 2020 destruerede dyr, udbetalt i 2021, udgør en skattepligtig fortjeneste i pensionsbeskatningslovens § 15 a's forstand og kan danne grundlag for ophørspension. Erstatningen træder i stedet for en manglende salgsindtægt fra omsætningsaktiver (minkskind) og er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Praksis er ændret, så fortjeneste fra omsætningsaktiver nu kan indgå, jf. SKM2005.248.LSR. Muligheden for at vælge beskatningsår for forskudsudbetalte erstatninger efter Ligningsloven § 8 q er også relevant.
• Driftstabserstatning: Skatterådet bekræfter, at erstatningsbeløb for driftstab, udbetalt i 2021, udgør en skattepligtig fortjeneste i pensionsbeskatningslovens § 15 a's forstand og kan danne grundlag for ophørspension. Erstatningen træder i stedet for salg af avlsdyr, som er virksomhedens aktiver.

Driftsmidler og afskrivningsregler

Skatterådet bekræfter, at nedlukning og ophør af virksomhedsgrenen med minkproduktion ikke medfører virksomhedsophør for hele landmandens virksomhed efter Lovbekendtgørelse 2021-02-18 nr. 242 § 9, da planteavlsdelen fortsætter som en selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Driftsmidler fra den ophørte minkvirksomhed forbliver på den fælles driftsmiddelsaldo.

Overgang fra erhvervsmæssig anvendelse til ingen anvendelse af minkavlernes driftsmidler ultimo 2020 medfører ikke i sig selv avance-/tabsopgørelse efter Lovbekendtgørelse 2021-02-18 nr. 242 § 4, da der ikke er tale om overgang til privat benyttelse. Disse driftsmidler forbliver på den fælles driftsmiddelsaldo.

Værdien af ikke længere erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler (minkbure m.m.), for hvilke der endnu ikke er fastlagt erstatningsbeløb eller som endnu ikke er leveret til staten, skal ikke udgå af landmandens driftsmiddelsaldo. De forbliver på saldoen, jf. Lovbekendtgørelse 2021-02-18 nr. 242 § 5. Erstatningssummer for driftsmidler behandles som salgssummer, jf. Lovbekendtgørelse 2021-02-18 nr. 242 § 48.

Den fortjeneste på driftsmidler, der kan danne grundlag for indbetaling på ophørspension, udgøres af en eventuel negativ driftsmiddel-ultimo saldo i året, hvor erstatning for driftsmidler skal fragå på driftsmiddelsaldoen. Dette gælder dog kun, hvis den negative saldo ikke er blevet udlignet med anskaffelsessummer og derfor faktisk er medregnet ved personens indkomstopgørelse, jf. Lovbekendtgørelse 2021-02-18 nr. 242 § 8. Det er en forudsætning, at den negative driftsmiddelsaldo kun i uvæsentligt omfang hidrører fra skattepligtig fortjeneste på driftsmidler, der alene relaterer sig til planteavlsvirksomheden.