Kapitalnedsættelse og retmæssig ejer af udbytte

Spørger, et dansk selskab (H4), har anmodet Skatterådet om bindende svar vedrørende en påtænkt kapitalnedsættelse og efterfølgende udbytteudlodning til dets udenlandske moderselskaber. Selskabet, der er en R&D-virksomhed, overvejer at nedsætte sin aktiekapital for dels at udligne et negativt overført resultat eller henlægge midler til særlige reserver, dels at udlodde udbytte til sit ultimative moderselskab H1 i DBO-land 2. Udbyttet vil blive kanaliseret gennem H3 i DBO-land 1 og H2 i DBO-land 2. Skatterådet har bekræftet, at den del af kapitalnedsættelsen, der ikke medfører en faktisk udbetaling, ikke udløser udbytteskat. Endvidere er det bekræftet, at H3 i DBO-land 1 skal anses for den retmæssige ejer af udbyttet, og at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og DBO-land 1 yder beskyttelse, så H3 ikke er skattepligtig af udbyttet.

Kapitalnedsættelse uden udbytteskat

Skatterådet bekræfter, at den del af kapitalnedsættelsen, der anvendes til udligning af negativt overført resultat eller henlægges som særlige reserver, ikke udløser udbytteskat. Selvom en kapitalnedsættelse formelt er omfattet af reglerne om udbytte i Ligningsloven § 16a, og Aktieavancebeskatningsloven § 2 behandler gevinst og tab ved kapitalnedsættelse, er det Skattestyrelsens og Skatterådets opfattelse, at der ikke sker udbyttebeskatning, når der ikke er en faktisk udbetaling til aktionæren. Dette skyldes, at der ikke modtages noget udbytte, og formålet med nedsættelsen er en rekonstruktion af selskabets kapital.

H3 som retmæssig ejer af udbyttet

Skatterådet bekræfter, at H3 i DBO-land 1 skal anses for den retmæssige ejer af udbyttet fra Spørger. Vurderingen af "retmæssig ejer" foretages for hver enkelt udbytteudlodning og fokuserer på, hvem der har dispositionsretten over udlodningen. Begrebet fortolkes i overensstemmelse med OECD's modeloverenskomst og praksis, herunder SKM2021.304.ØLR. H3 er et holdingselskab med en central placering i koncernstrukturen, etableret med det formål at opkøbe selskaber i Europa, og det ejer direkte datterselskaber i flere lande. Selskabet anses ikke for et proforma- eller gennemstrømningsselskab (conduit), der er stiftet med det primære formål at omgå udbyttebeskatning. Da H3 har substans og en legitim forretningsmæssig berettigelse, anses det for den retmæssige ejer, selvom udbyttet videreudloddes op gennem koncernkæden til H1.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst og skattefritagelse

Da H3 anses for den retmæssige ejer, er dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og DBO-land 1 den relevante overenskomst. I henhold til Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c er udenlandske selskaber som udgangspunkt skattepligtige af udbytte fra danske kilder. Dog fritages udbytte af datterselskabsaktier, hvis beskatningen frafaldes eller nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. H3 ejer 100% af Spørger, hvilket kvalificerer som datterselskabsaktier i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 4 A. Artikel 10, stk. 2, litra b i DBO'en mellem Danmark og DBO-land 1 fastslår, at udbyttet er fritaget for skat i kildestaten, hvis den retmæssige ejer er et selskab, der direkte ejer mindst 25% af den udstedte aktiekapital i det udbetalende selskab. Da H3 opfylder disse betingelser, er det fritaget for dansk udbytteskat.

Endvidere vurderes det, at den generelle omgåelsesklausul i Ligningsloven § 3 ikke finder anvendelse. Dette skyldes, at Danmark under alle omstændigheder ikke ville kunne beskatte udbyttet, hverken i henhold til DBO'en med DBO-land 1 eller DBO'en med DBO-land 2, hvis H1 var den retmæssige ejer. Der opnås således ingen skattefordel, der strider mod formålet og hensigten med skatteretten. Spørger er heller ikke et gennemstrømningsselskab for udenlandsk udbytte, da det har betydelig egen virksomhed og ikke har modtaget udbytte fra sine egne datterselskaber i de seneste tre år.

Bortfald af spørgsmål 4 og 5

Da spørgsmål 2 og 3 er besvaret bekræftende, bortfalder spørgsmål 4 og 5, som var betinget af et benægtende svar på de foregående spørgsmål.