Moms på porteføljeforvaltning til tredjelande afvist grundet manglende oplysninger

En dansk virksomhed, der leverer diskretionær porteføljeforvaltning til pensionskasser, et investeringsinstitut og en privat fond i et tredjeland, anmodede om et bindende svar. Spørger ønskede bekræftet, at ydelserne ikke var omfattet af momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger, da kunderne var etableret uden for EU og ikke markedsførte sig mod EU-investorer. En bekræftelse ville betyde, at omsætningen kunne medregnes i selskabets fradragsberettigede omsætning og dermed øge momsfradraget.

Spørgers argumentation

Spørger argumenterede for, at en enhed kun kan anses for en "investeringsforening" i momslovens forstand, hvis den er underlagt et særligt statsligt tilsyn af en EU-medlemsstat. Da kunderne var fra et tredjeland og ikke var underlagt et sådant EU-tilsyn, mente Spørger, at ydelserne var momspligtige og dermed fradragsberettigede. Spørger henviste til EU-Domstolens praksis, herunder sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, og mente, at det var irrelevant, hvilket tilsyn kunderne var underlagt i deres hjemland.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet afviste at besvare spørgsmålene med henvisning til, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling, som fandt, at det afgørende for momsfritagelsen er, om en enhed er sammenlignelig med og i konkurrence med UCITS-investeringsinstitutter. Dette kræver en vurdering af to hovedkriterier:

• At enheden foretager kollektiv investering.
• At enheden er underlagt et særligt statsligt tilsyn, der er sammenligneligt med det tilsyn, UCITS-institutter er underlagt.

I modsætning til Spørgers opfattelse fastslog Skattestyrelsen, at tilsynet ikke nødvendigvis skal udøves af en EU-medlemsstat. Det afgørende er, om tilsynet i enhedens etableringsland (tredjelandet) reelt svarer til UCITS-tilsynet. For at vurdere dette havde Skattestyrelsen anmodet Spørger om oplysninger om det nationale tilsyn i tredjelandet samt om den private fonds investeringsaktiviteter. Da Spørger ikke kunne fremskaffe disse oplysninger, var det faktiske grundlag for usikkert til at kunne afgøre, om kunderne kunne kvalificeres som investeringsforeninger omfattet af momsfritagelsen i Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra f). På grund af den manglende dokumentation blev anmodningen afvist, som det også er set i praksis som f.eks. SKM2018.274.LSR og SKM2016.208.SR.