H1 FCP transparent i dansk skattemæssig henseende

Skatterådet har taget stilling til den skattemæssige kvalifikation af H1, en luxembourgsk investeringsfond organiseret som en "Fonds Commun de Placement" (FCP), herunder dens subfunds, i dansk skattemæssig henseende. Spørgsmålet var, om H1 skulle anses for en skattemæssigt transparent enhed, og i bekræftende fald, om udenlandske investorer kunne påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomster med Danmark.

Faktiske Forhold

H1 er en "fonds commun de placement à compartiments multiples" (FCP), der fungerer som en paraplyfond med mulighed for at oprette forskellige subfunds. I henhold til luxembourgsk lovgivning er en FCP ikke en selvstændig juridisk enhed, men udgør et sameje vedrørende aktiverne i fonden. H1 er omfattet af UCITS-direktivet og undergivet tilsyn af Det Luxembourgske Finanstilsyn (CSSF). Fonden er oprettet ved en aftale om sameje, "Management Regulations", indgået mellem Administrationsselskabet (H2) og Depositaren (H4). H1 har ingen aktiekapital, og units repræsenterer en forholdsmæssig ejerandel af de underliggende aktiver. Investorernes hæftelse er begrænset til deres indskud, og de har ingen stemmeret eller indflydelse på H1's forvaltning. Units er ikke frit omsættelige, men investorerne har indløsningsret. H1 har ingen ledelse eller ansatte, men administreres af H2, som har uddelegeret investeringsforvaltningen til H3 (Storbritannien).

Skattemæssigt er FCP'er transparente i Luxembourg og er dermed ikke indkomstskattepligtige der, men er underlagt en årlig abonnementsafgift (taxe d'abonnement) på typisk 0,05% af den indre værdi. Luxembourgske investorer beskattes som udgangspunkt af afkastet, når det opstår. FCP'er er som udgangspunkt ikke berettigede til overenskomstfordele i henhold til Luxembourgs dobbeltbeskatningsoverenskomster, medmindre der er en specifik aftale herom, hvilket ikke er tilfældet med Danmark.

Spørgsmål og Svar

1. Kan Skatterådet bekræfte, at H1, inkl. dennes subfunds, i dansk skattemæssig henseende anses som skattemæssigt transparente enheder?
   • Svar: Ja.
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at udenlandske investorer i H1, inkl. dennes subfunds, kan påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angår H1’s underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som var der foretaget en direkte investering af de udenlandske investorer, når det forudsættes, at betingelserne for beskyttelse under de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt er opfyldte?
   • Svar: Ja.
3. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skatterådet så bekræfte, at H1, inkl. dennes subfunds, skattemæssigt skal anses for en kontoførende investeringsforening med den konsekvens, at udenlandske investorer i H1 kan påberåbe sig indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem investors skattemæssige hjemland og Danmark for så vidt angår H1’s underliggende investeringer i danske værdipapirer, i samme omfang som var der foretaget en direkte investering af de udenlandske investorer, når det forudsættes, at betingelserne for beskyttelse under de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster i øvrigt er opfyldte?
   • Svar: Bortfalder.
4. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skatterådet så bekræfte, at ved udlodning af udbytte fra et dansk selskab til H1, hvor H1 ejer mindre end 10% af aktierne i selskabet, er H1 skattepligtig af udbyttet med 15%, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 3?
   • Svar: Bortfalder.

Skattemæssig Kvalifikation i Danmark

Skattestyrelsen vurderede, at den skatteretlige kvalifikation af udenlandske enheder i Danmark afgøres efter intern dansk skatteret. Selvom den civilretlige kvalifikation normalt følges, er der en række praksisskabte kriterier, der anvendes til at afgøre, om en enhed er et selvstændigt skattesubjekt eller transparent. For H1 taler følgende karakteristika for, at den er transparent:

• H1 er hverken et selskab eller en juridisk person.
• H1 har ikke vedtægter.
• H1 har ingen aktiekapital; units repræsenterer en forholdsmæssig ejerandel af de underliggende aktiver.
• Investorernes hæftelse er begrænset til deres indskud.
• H1 kan ikke indgå som part i en retssag.
• H1 har ingen ledelse eller særskilte selskabsorganer, men administreres af et eksternt administrationsselskab.
• Der afholdes ikke generalforsamling, og investorerne har ingen stemmeret eller indflydelse.
• Units er ikke frit omsættelige.

Skattestyrelsen bemærkede, at selvom danske værdipapirfonde efter en praksisændring i SKM2016.6.SR som udgangspunkt anses for selvstændige skattesubjekter, adskiller H1 sig herfra. H1 er en aftalebaseret enhed, hvor investorerne på baggrund af en samejeaftale anses for at eje en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver. Da H1 og dens subfunds ikke har selvstændig retsevne, handleevne eller partsevne, mangler de den fornødne selvstændighed til at blive anset for selvstændige skattesubjekter efter Selskabsskatteloven § 1, stk. 1. Denne vurdering er i tråd med tidligere afgørelser vedrørende lignende udenlandske enheder, herunder franske FCPR'er (SKM2007.317.SR), luxembourgske FCP'er (SKM2012.61.SR, SKM2017.184.SR) og britiske ACS'er samt irske CCF'er (SKM2017.604.SR, SKM2017.628.SR, SKM2017.723.SR).

Dobbeltbeskatningsoverenskomster

Da H1 anses for skattemæssigt transparent, betragtes de bagvedliggende investorer som de direkte ejere af de underliggende aktiver. Dette betyder, at investorerne i udgangspunktet er begrænset skattepligtige af udbytte fra danske aktier efter Selskabsskatteloven § 2, stk. 1 eller Kildeskatteloven § 2, stk. 1. De kan derfor påberåbe sig beskyttelse i henhold til de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem deres skattemæssige hjemland og Danmark som kildeland. Dette forudsætter, at investorerne opfylder betingelserne i den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, herunder at de er retmæssige ejere af udbyttet og skattepligtige af det i deres hjemland (liable to tax).

Overenskomsten mellem Danmark og Luxembourg finder anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge stater, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomst med Luxembourg § 1. Udtrykket "selskab" omfatter enhver juridisk person eller sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomst med Luxembourg § 3. En person er hjemmehørende, hvis vedkommende er skattepligtig på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller lignende, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomst med Luxembourg § 4. Udbytte kan beskattes i begge stater, men den skat, der pålægges i kildestaten, må ikke overstige visse procentsatser, hvis modtageren er udbyttets retmæssige ejer, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomst med Luxembourg § 10. De skatter, som overenskomsten omfatter, inkluderer udbytteskatten, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomst med Luxembourg § 2.

Det er dog en afgørende forudsætning, at investorernes hjemland også anser H1, inkl. dennes subfunds, for skattemæssigt transparente. Hvis der opstår kvalifikationskonflikter, hvor H1 anses for transparent i Danmark, men som et selvstændigt skattesubjekt i investorernes hjemland, kan investorerne ikke påberåbe sig overenskomstfordele. Dette er i overensstemmelse med praksis, herunder SKM2003.29.LSR og SKM2012.426.SR.

Skatterådets Afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og bekræftede, at H1 og dens subfunds i dansk skattemæssig henseende anses som transparente enheder, og at udenlandske investorer under de nævnte forudsætninger kan påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomster.