Moms ved kædehandel og fradragsret for udenlandsk køber

Skatterådet fastslog, at en leverance af chips i en kædehandel fra et EU-land til Danmark skulle anses for en indenlandsk levering i Danmark. Afgørelsen beroede på, hvilken transaktion i kæden den grænseoverskridende transport skulle henføres til. Da mellemhandleren anvendte sit danske momsnummer ved købet og ikke et momsnummer fra afsendelseslandet, blev transporten henført til den første levering i kæden. Den efterfølgende levering til den endelige køber (Spørger) var derfor en indenlandsk dansk levering med dansk moms. Spørger kunne ikke få fradrag for denne moms, da selskabet ikke havde momspligtige aktiviteter i Danmark, men kunne i stedet søge om momsgodtgørelse.

Faktiske forhold

Sagen omhandlede en kædehandel med tre parter:

• Sælger 1: Etableret i EU-landet A, hvorfra varerne (chips) blev afsendt.
• Sælger 2, DK: En dansk filial af et selskab fra EU-landet A, der fungerede som mellemhandler.
• Spørger: En virksomhed fra EU-landet B, som var den endelige køber af varerne til levering i Danmark.

Transaktionen forløb således, at Sælger 1 solgte chipsene til Sælger 2, DK, som videresolgte dem til Spørger. Varerne blev transporteret direkte fra Sælger 1's lager i EU-landet A til et laboratorium i Danmark, som Spørger anvendte. Sælger 1 arrangerede transporten, men viderefakturerede omkostningerne til Sælger 2, DK. Spørger bar den civilretlige risiko for varerne under transporten. Sælger 2, DK anvendte sit danske momsnummer ved købet fra Sælger 1.

Spørgsmål og afgørelse

Spørger ønskede at få afklaret den momsmæssige behandling af handlen. Skatterådets afgørelse var som følger:

Skatterådets begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling.

Leveringssted og betalingspligt (Spørgsmål 1) Skatterådet vurderede sagen ud fra reglerne om kædehandel i Momsloven § 14a. Hovedreglen er, at transporten henføres til leveringen til mellemhandleren (Sælger 1 til Sælger 2, DK). En undtagelse, hvor transporten henføres til leveringen fra mellemhandleren (Sælger 2, DK til Spørger), kræver, at mellemhandleren meddeler sin leverandør et momsnummer fra afsendelseslandet (EU-landet A). Da Sælger 2, DK anvendte sit danske momsnummer, fandt hovedreglen anvendelse.

Det blev lagt til grund, at Sælger 2, DK var den, der stod for transporten, da filialens opgave var at koordinere flytningen, og den blev faktureret for transportomkostningerne. At Spørger bar risikoen for varerne, blev ikke anset for afgørende. Derfor blev leveringen fra Sælger 1 til Sælger 2, DK anset for at være en EU-leverance. Leveringen fra Sælger 2, DK til Spørger blev dermed en efterfølgende indenlandsk levering i Danmark, som Sælger 2, DK skulle opkræve dansk moms af.

Fradragsret for moms (Spørgsmål 2) For at opnå fradrag for købsmoms efter Momsloven § 37, stk. 1, skal en virksomhed være momsregistreret i Danmark. Registreringspligt forudsætter som udgangspunkt, at man har momspligtige leverancer her i landet, jf. Momsloven § 47, stk. 1, eller foretager visse EU-erhvervelser, jf. Momsloven § 50. Da Spørger ikke havde momspligtige leverancer i Danmark og, ifølge svaret på spørgsmål 1, heller ikke foretog EU-erhvervelsen, var Spørger ikke registreringspligtig. Virksomheder uden leverancer i landet kan ikke lade sig registrere, jf. Momsloven § 49.

Da Spørger ikke kunne være momsregistreret i Danmark, kunne selskabet ikke fradrage den pålagte danske moms. I stedet kunne Spørger søge om at få momsen godtgjort efter reglerne for udenlandske virksomheder i Momsloven § 45, stk. 1.