Læger anses for selvstændig erhvervsdrivende

Ligningsrådet bekræftede, at H1 fortsat kan anses for at være rette indkomstmodtager af honorarer fra G1, og at H1 fortsat kan udbetale honorarer til underleverandørerne H2 og H3 som rette indkomstmodtagere. Afgørelsen ændrede Skattestyrelsens indstilling, som anså A og B for at være lønmodtagere i forhold til G1. Rådet lagde vægt på den økonomiske risiko og instruktionsbeføjelsen.

Faktiske forhold

• H1 er ejet ligeligt af H2 og H3, som igen er ejet af A og B, der begge er speciallæger.
• H1 har en samarbejdsaftale med G1, hvor H1 leverer speciallægeydelser.
• G1 opsagde samarbejdsaftalen i 2019, men opsigelsen blev trukket tilbage.
• H1 har haft betydelige indtægter fra G1 i perioden 2015-2020.

Samarbejdsaftalen mellem G1 og H1

• G1 er ansvarlig for markedsføring, stiller faciliteter til rådighed og sørger for booking og fakturering.
• H1 forestår den lægelige tilrettelæggelse og udførelsen af konsultationer og behandlinger.
• H1 skal bemande G1s ambulatorium med speciallæger og efterleve G1s værdier og kvalitetsstyringssystem.
• H1 oppebærer casehonorering og betaler for sengedøgnsforbrug udover aftalte mål.
• H1 afholder selv omkostninger i forbindelse med aftalen, herunder udstyr og vedligeholdelse.
• H1s ydelser udføres udadtil i G1s navn, og H1s læger skal have erhvervs- og lægeansvarsforsikring.
• Aftalen er indgået med H1 som selvstændig virksomhed, og honoreringen betragtes ikke som løn.

Spørgers argumenter

• H1 bærer den økonomiske risiko vedrørende udstyr og udeblivelser.
• H1 er forpligtet til at bemande klinikken med speciallæger og kan ansætte eksterne konsulenter.
• H1 har afholdt betydelige udgifter til udstyr, reparationer og konsulenter.
• Samarbejdsaftalen understreger, at udstyret tilhører H1, og der er bestemmelser om køb/salg ved aftalens ophør.

Skattestyrelsens indstilling

• Skattestyrelsen mente, at A og B skulle anses for lønmodtagere, idet G1 stiller faciliteter til rådighed, står for markedsføring og har instruktionsbeføjelse.
• Skattestyrelsen anførte, at H1 ikke havde en reel økonomisk risiko, da udgifterne til udstyr var en mindre procentdel af indtjeningen, og aftalen havde uopsigelige perioder.

Skatterådets afgørelse

• Skatterådet ændrede Skattestyrelsens indstilling og fastslog, at A og Bs arbejde på G1 udføres som led i selvstændig erhvervsvirksomhed.
• Rådet lagde vægt på, at H1 afholder betydelige udgifter til udstyr, vedligeholdelse og vareforbrug, hvilket medfører en betydelig økonomisk risiko.
• Derudover har H1 en større instruktionsbeføjelse end sædvanligt i lønmodtagerforhold, da de selv tilrettelægger og strukturerer arbejdet og sørger for at dække ind med personale.