Kursgevinstbeskatning ved stiftelse af realkreditlån

Ligningsrådet har bekræftet flere spørgsmål vedrørende opgørelsen af gevinst på obligationslån efter Kursgevinstlovens § 22, stk. 1. Sagen omhandler et realkreditinstitut, der ønskede afklaring omkring beskatning af kursgevinster ved stiftelse af lån. Det drejer sig om lån udstedt til ikke-næringsdrivende personer og dødsboer. Det forudsættes, at der ikke spørges til lån, hvor undtagelsen i Kursgevinstlovens § 22, stk. 1, 5. pkt., er opfyldt.

Det fremgår af Kursgevinstlovens § 22, stk. 1, at der alene skal ske beskatning, hvis værdien på stiftelsestidspunktet overstiger det, der skal indfries. Bestemmelsen medfører en fremrykning af beskatningen til stiftelsestidspunktet, hvorfor Kursgevinstlovens § 25 ikke finder anvendelse. Ligeledes finder Kursgevinstlovens § 26, stk. 5 ikke anvendelse. Derimod finder Kursgevinstlovens § 26 i øvrigt anvendelse, herunder Kursgevinstlovens § 26, stk. 3.

Spørgsmål og svar

Begrundelse for svarene

• Kontantlån: Overkursreglen i Kursgevinstlovens § 22, stk. 1 har alene betydning for obligationslån, da der ikke kan opstå overkurs ved kontantlån.
• Obligationslån: Ved realkreditlån afkøber realkreditselskabet obligationer fra låntager og sælger dem på markedet. I relation til forholdet mellem kreditor og debitor anvendes kursen efter kursskæring. Debitors låneprovenu opgøres derfor med udgangspunkt i udbetalingskursen, hvorefter omkostningerne fradrages. Det er denne kurs, der er relevant for debitor, og som er udgangspunktet for debitors provenu før omkostninger.
• Omkostninger: Der skal kun ske beskatning af en eventuel gevinst, låntager måtte få. Der er fradrag for de omkostninger, der følger af optagelsen af lånet, og som har en direkte og nær tilknytning hertil. Låneprovenuet er efter disse omkostninger. Hvis omkostningerne i visse tilfælde overstiger forskellen mellem afkøbsprisen og kurs pari, vil det være urimeligt at beskatte en gevinst. Det fremgår af forarbejderne til Kursgevinstlovens § 26, at omkostninger i form af gebyrer, kurtage og stiftelsesprovision kan indgå i opgørelsen. Der henvises til SKM2003.205.VLR og SKM2015.660.HR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at låneomkostninger kun kan fragå, såfremt der ikke er fradragsret for de pågældende låneomkostninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre skatteregler. Dette fremgår af Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.B.1.7.8, TfS1998.581(DEP) samt SKM2004.81.TSS.