Momsfritagelse for advokatrådgivning ved anpartssalg

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt et advokatfirmas rådgivningsydelser i forbindelse med salg af anparter er momsfritaget i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, der omhandler transaktioner i forbindelse med værdipapirer. Ligningsrådet fandt, at ydelserne ikke var momsfritaget. Spørger er et advokatfirma, der rådgav selskabet A (Sælger/Klienten) i forbindelse med salget af samtlige anparter i selskabet B (Targetselskabet) til selskabet C (Køber). Spørger fakturerede de leverede ydelser med moms, men ønskede at få fastslået, om faktureringen skulle korrigeres, således at ydelserne blev faktureret uden moms.

Faktiske forhold

• Køber og Sælger indgik en hensigtserklæring, der fastlagde de overordnede rammer for transaktionen.
• Spørger blev inddraget i salgsprocessen efter underskrift af hensigtserklæringen for at bistå med forhandling og indgåelse af en overdragelsesaftale (SPA).
• Spørgers bistand omfattede forhandling og udarbejdelse af overdragelsesaftale, gennemførelse af closing og andet hermed forbundet arbejde.

Spørgers ydelser

Spørgers ydelser omfattede:

• Udarbejdelse af handlingsplan for transaktionen.
• Oprettelse og drift af elektronisk datarum til due diligence.
• Deltagelse i møder og telefoniske drøftelser med Køber og dennes rådgivere.
• Juridisk gennemgang og revidering af vilkår i overdragelsesaftalen.
• Løbende afklaring af udestående aftalepunkter.
• Forberedelse af aftalens gennemførelse (Closing).
• Bistand til den endelige opgørelse over købesummen.

Spørgers argumentation

Spørger argumenterede for, at rådgivningen og ageren for Sælger i transaktionen havde indflydelse på de vilkår, som parterne nåede til enighed om, og at Spørger havde forestået forhandlinger om visse vilkår i aftalen. Spørger anførte, at deltagelse i forhandlingsmøder udgjorde ca. 1/4 af Spørgers samlede tidsforbrug. Spørger havde ikke en selvstændig interesse i indholdet af aftalen.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen fandt, at selvom Spørger havde haft indflydelse på konkrete aftalevilkår, var dette ikke tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne for momsfritagelse. Det kræves, at Spørger har haft bemyndigelse til på Klientens vegne helt eller delvist at fastlægge aftalevilkårene. Da dette ikke direkte fremgik af Spørgers opdrag, og da der ikke var aftalt specifikke forhandlingsmandater, fandt Skattestyrelsen, at Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra e ikke fandt anvendelse.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse og afgjorde, at Spørgers rådgivningsydelse ikke var momsfritaget.