Command Palette

Search for a command to run...

Statsborgerskab afgjorde skattemæssigt hjemsted for norsk pendler

Dato

16. juni 2020

Sagsnr

20-0325371

Emne

Skat

Type

Bindende svar

Henvisning

Dokument

Skatterådet bekræftede, at en norsk statsborger, der arbejdede fuld tid i Danmark for en dansk virksomhed, skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i Norge. Spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Norge (dobbeltdomicil), da hun havde en lejet pendlerlejlighed i Danmark og en ejerbolig i Norge.

Faktiske forhold

Spørger er en norsk statsborger, som har boet hele sit liv i Norge. Hun arbejder for et dansk selskab og planlægger at udføre næsten 100% af sit arbejde fysisk i Danmark. Hun ejer en bolig i Oslo, hvor hendes familie og sociale liv er forankret, og lejer en lille pendlerlejlighed på 30 m2 i København. Alle hendes personlige interesser, herunder familie, kæreste, venner og fritidsaktiviteter, er i Norge. Hendes væsentligste aktiver, såsom ejerbolig, andel i sommerhus og båd, bil og pensionsopsparinger, befinder sig også i Norge.

Økonomiske interesser i NorgeØkonomiske interesser i Danmark
EjerboligLejelejlighed
Andel i sommerhus og bådBankkonto til løn
BilPensionsopsparing fra job
Bankkonti og pensionsordningerLønindkomst

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet skulle afgøre spørgerens skattemæssige hjemsted i henhold til den prioriterede rækkefølge i Overenskomst af 23. september 1996 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter, artikel 4, stk. 2.

  1. Midtpunkt for livsinteresser: Skatterådet fandt, at dette kriterium var uafklaret. Spørgers personlige interesser var entydigt i Norge, mens hendes økonomiske interesser, primært lønindkomsten, var stærkest knyttet til Danmark. Da de personlige og økonomiske interesser pegede i hver sin retning, kunne midtpunktet for livsinteresser ikke fastlægges.

  2. Sædvanligt ophold: Spørger forventede at opholde sig ca. 245 dage i Danmark og 215 dage i Norge årligt. Skatterådet vurderede, at denne forskel var for lille til med sikkerhed at fastslå, at hun sædvanligvis opholdt sig i det ene land frem for det andet. Dette kriterium var derfor heller ikke afgørende, hvilket er i tråd med praksis som i .

  3. Statsborgerskab: Da de to første kriterier ikke kunne afgøre sagen, blev det skattemæssige hjemsted fastlagt ud fra statsborgerskab. Da spørger er norsk statsborger, blev hun anset for skattemæssigt hjemmehørende i Norge.

Skatterådet tiltrådte dermed Skattestyrelsens indstilling og besvarede spørgsmålet bekræftende.

Lignende afgørelser