Afskrivning af udgift til Y Kontrakten

X A/S ønskede at få bekræftet, om de kunne fratrække en udgift på EUR xx fuldt ud i 2016 i henhold til Afskrivningsloven § 41, stk. 1, da udgiften vedrørte rettighederne til en kontrakt med Y A/S. Skatterådet svarede nej til dette, men bekræftede, at udgiften kunne anses for afholdt til erhvervelse af en immateriel rettighed omfattet af Afskrivningsloven § 40, stk. 2, og dermed kunne afskrives efter denne bestemmelse.

Faktiske forhold

• T A/S overdrog visse aktiver og rettigheder til X A/S, herunder rettighederne til "Y Kontrakten" og "A købekontrakten" samt maskiner og værktøj.
• X A/S indgår i sambeskatning med T A/S.
• T A/S producerer A-produkter til B-industrien.
• T A/S har indgået en salgs- og leveringsaftale med Y A/S, hvor T A/S producerer og leverer produkter til Y A/S.
• T A/S vil stå for alt det praktiske i relation til Y-leverancerne og modtager et løbende honorar herfor.
• T A/S har oparbejdet en særlig produktionsteknologi/produktionsknowhow, som ikke overdrages til X A/S.
• X A/S får alene adgang til denne knowhow i det omfang, det er nødvendigt for at honorere aftalen med Y A/S.

Spørgers opfattelse

Repræsentanten for X A/S anførte, at betalingen på xx EUR reelt skal anses som en engangsbetaling for erhvervelse af brugsrettigheder til den særlige knowhow, som T A/S har oparbejdet i relation til produktion af A-komponenter, og at udgiften derfor kan straksafskrives efter Afskrivningsloven § 41, stk. 1.

SKATs indstilling

SKAT fandt, at der ikke var overdraget knowhow eller brugsrettigheder hertil fra T A/S til X A/S. X A/S har erhvervet Y-kontrakten, men dette indebærer ikke, at X A/S dermed har erhvervet licens- eller brugsrettigheder til knowhow. SKAT indstillede derfor, at spørgsmål 1 besvares med nej, men at betalingen for retten til at producere og levere produkter til Y A/S er omfattet af Afskrivningsloven § 40, stk. 2.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

Der er ved besvarelsen ikke taget stilling til, om betalingen er fastsat i overensstemmelse med armslængde-princippet, jf. Ligningsloven § 2.