Værdiansættelse ved fusion af varmeværker
Dato
17. juni 2019
Sagsnr
18-1906367
Emne
Skat
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
A-Varmeværk A.m.b.a. og B-Kraftvarmeværk A.m.b.a. fusionerer, hvor A-Varmeværk er det fortsættende selskab. Denne anmodning om bindende svar søger at afklare de skattemæssige konsekvenser for B-Kraftvarme i forbindelse med sammenlægningen, særligt værdiansættelsen af aktiver og passiver ved overgangen til foreningsbeskatning. Skatterådet har svaret, at et gennemsnit af nedskrevne kostpriser og nedskrevne genanskaffelsespriser pr. vedtagelsesdatoen skal lægges til grund ved avanceopgørelsen. Dette gælder dog kun aktiver, der ikke kan bruges til andre formål end varmevirksomhed. Hvis aktiverne kan bruges til andre formål, skal den højere markedsværdi benyttes. Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. Overgangen til foreningsbeskatning reguleres efter Selskabsskatteloven § 5, stk. 1, og sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet på tidspunktet for overgangen, jf. Selskabsskatteloven § 5, stk. 4.
Lignende afgørelser