Vedtægtsændring af udbytteret i P/S ansås for afståelse

Skatterådet blev spurgt, om en række påtænkte dispositioner i et partnerselskab (S P/S) ville udløse skattemæssige konsekvenser. Dispositionerne omfattede ophævelse af en udbyttebegrænsning, ændring af aktiestruktur og overdragelse af kommanditaktier mellem selskaber i partnerkredsen.

Faktiske forhold

S P/S var et partnerselskab med tre aktieklasser: A-, B- og C-kommanditaktier. Partnernes holdingselskaber ejede A-kommanditaktier, mens et fællesejet selskab, B ApS, ejede de resterende A-kommanditaktier samt alle B-kommanditaktier. C-kommanditaktierne var stemmebærende, men uden økonomiske rettigheder, og ejet af partnerne personligt. Vedtægterne indeholdt en bestemmelse om, at A-kommanditaktier maksimalt kunne modtage et udbytte på 10 % af den nominelle kapital. Overskudsdeling skete primært via konsulentaftaler mellem S P/S og partnernes holdingselskaber.

De påtænkte dispositioner

Spørger ønskede at foretage følgende ændringer:

• Ophæve udbyttebegrænsningen på 10 % for A-kommanditaktier.
• Opdele A-kommanditaktier i mindre enheder.
• Sammenlægge A- og B-kommanditaktieklasserne.
• Overdrage A-kommanditaktier fra det fællesejede B ApS til de enkelte partneres holdingselskaber til bogført værdi.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet traf følgende afgørelser:

• Ophævelse af udbyttebegrænsning (Spørgsmål 1): Nej. Skatterådet fandt, at ophævelsen af udbyttebegrænsningen på A-kommanditaktierne var en så væsentlig ændring af de økonomiske rettigheder, at det skulle sidestilles med en skattemæssig afståelse af andelene i S P/S. Før ændringen havde B ApS, som ejer af alle B-kommanditaktier, en større ret til udbytte, hvis det samlede udbytte oversteg 10 % af A-kapitalen. Ved at fjerne begrænsningen blev B ApS's ret til udbytte væsentligt reduceret til fordel for A-kommanditaktionærerne. Dette udgjorde en værdiforskydning og dermed en afståelse, uanset at de ultimative ejere var de samme.

• Gyldighed af tidligere bindende svar (Spørgsmål 2 og 5): Afvist. Spørgsmålene om, hvorvidt de påtænkte dispositioner ville ændre et tidligere bindende svar fra 20XX, blev afvist. Begrundelsen var, at spørgsmålene ikke vedrørte den skattemæssige virkning af en disposition, og at bindingsperioden for det tidligere svar var udløbet.

• Opdeling af kommanditaktier (Spørgsmål 3): Ja. En ren opdeling af A-kommanditaktier i mindre nominelle enheder blev ikke anset for en afståelse, da det ikke medførte nogen formueforskydning mellem kommanditisterne.

• Sammenlægning af aktieklasser (Spørgsmål 4): Ja. En sammenlægning af A- og B-kommanditaktier blev ikke anset for en afståelse. Dette var dog betinget af, at aktieklasserne forinden havde opnået identiske rettigheder, hvilket forudsatte, at konsekvenserne af afståelsesbeskatningen ved ophævelsen af udbyttebegrænsningen (spørgsmål 1) var accepteret.

• Salg til bogført værdi (Spørgsmål 6): Ja. Skatterådet accepterede, at salget af kommanditaktier fra B ApS til partnernes holdingselskaber kunne ske til bogført værdi. Selvom udgangspunktet er, at overdragelser skal ske til markedsværdi for at undgå beskatning af et lønaccessorium efter Ligningslovens § 16, kunne princippet om "nøgen ind - nøgen ud" anvendes. Dette princip accepteres i visse liberale erhverv, hvor partnere ind- og udtræder til bogførte værdier uden vederlag for goodwill. Da princippet blev anvendt konsekvent for alle i partnerkredsen, kunne bogført værdi lægges til grund.