Opdeling i andelsklasser var ikke en skattemæssig afståelse

Skatterådet bekræftede, at en investeringsforenings opdeling af sine afdelinger i to andelsklasser, A og B, som følge af MiFID II-reglerne, ikke udgjorde en skattemæssig afståelse for investorerne. Opdelingen var begrundet i et behov for at differentiere omkostningerne til formidlingsprovision, og Skatterådet fandt, at ændringerne ikke var så væsentlige, at der var tale om en afhændelse af de oprindelige investeringsbeviser.

De faktiske forhold

Investeringsforeningen I, et minimumsbeskattet investeringsinstitut, ønskede at tilpasse sig de kommende MiFID II-regler. Reglerne forbyder distributører at modtage formidlingsprovision for kunder under aftaler om diskretionær porteføljepleje eller uafhængig investeringsrådgivning.

For at imødekomme dette planlagde foreningen at opdele sine afdelinger i to andelsklasser:

• Andelsklasse A: Skulle videreføre de hidtidige vilkår, inklusiv betaling af formidlingsprovision.
• Andelsklasse B: En ny klasse for investorer med aftaler om diskretionær porteføljepleje, hvor der ikke ville blive opkrævet formidlingsprovision, hvilket ville medføre lavere administrationsomkostninger.

Processen indebar, at investorer, der opfyldte betingelserne for klasse B, ville få deres beviser i klasse A ombyttet til beviser i klasse B. Værdien af beviserne i de to klasser ville være identisk på omdannelsestidspunktet.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet fastslog, at hverken opdelingen i andelsklasser eller den efterfølgende ombytning af beviser fra klasse A til B skulle betragtes som en afståelse i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 30. Rådet lagde vægt på, at ændringen var en vedtægtsændring, der ikke ændrede bevisernes grundlæggende identitet. De afgørende momenter var:

• Opdelingen var forretningsmæssigt begrundet i MiFID II-reglerne og ikke i et ønske om at opnå skattemæssige eller økonomiske fordele.
• Der skete ingen formueforskydning mellem investorerne.
• Forskellen mellem andelsklasserne bestod udelukkende i en skævdeling af administrationsomkostningerne, hvilket er tilladt for minimumsbeskattede investeringsinstitutter ifølge Ligningsloven § 16 c.
• Afgørelsen var i tråd med tidligere praksis, herunder SKM2016.564.SR.

Notering på reguleret marked

Spørger ønskede også at vide, om det ændrede noget, at andelsklasse B ikke ville blive optaget til handel på Nasdaq Copenhagen, i modsætning til andelsklasse A.

Skatterådet bekræftede, at dette heller ikke udløste afståelsesbeskatning. Forskellen i noteringsstatus blev anset for endnu en tilladt omkostningsdifferentiering, da der er omkostninger forbundet med en børsnotering.

Det blev desuden fremhævet, at en afnotering ikke havde skattemæssige konsekvenser for investorerne. Ifølge Aktieavancebeskatningsloven § 3 anses omsættelige investeringsbeviser skattemæssigt altid for at være optaget til handel på et reguleret marked, uanset om de reelt er det eller ej.