Elektronisk avisabonnement og arbejdspladslevering

Spørger ønskede en afklaring af den skattemæssige behandling af elektroniske avisabonnementer, som arbejdsgivere stiller til rådighed for deres medarbejdere. Der blev spurgt til tre forskellige modeller: IP-løsning, domæne-styret abonnement og enkeltbrugeradgang. Skatterådet bekræftede, at ingen af de tre modeller kan anses for avisabonnementer leveret på arbejdspladsen, men at de ud fra en konkret vurdering kan være omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder.

Beskrivelse af modellerne:

• Model a (IP-løsning): Adgang via virksomhedens IP-adresse, typisk på arbejdspladsen, men også muligt hjemmefra via VPN.
• Model b (Domæne-løsning): Adgang via medarbejderens e-maildomæne, uanset lokation.
• Model c (Enkeltbrugeradgang): Adgang via navngivne e-mailadresser.

Spørgers argumentation:

Spørger mente, at de elektroniske abonnementer via virksomhedens netværk kunne sidestilles med avisabonnementer leveret på arbejdspladsen, og dermed betragtes som et arbejdsredskab uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne. Subsidiært argumenterede spørger for, at værdien af abonnementerne var omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder.

SKATs begrundelse:

SKAT fandt, at da adgangen til de elektroniske aviser via alle tre modeller kan ske fra forskellige fysiske adresser, herunder hjemmeadressen, kan de ikke anses for aviser, der kun er til rådighed på arbejdspladsen. Dog kan de være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, jf. ligningsloven § 16 og Statsskatteloven § 4, hvis avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Dette kræver en konkret vurdering, der kan foretages samlet for personalegrupper med ensartede arbejdsopgaver.