Command Palette

Search for a command to run...

Momsfritagelse for finansielle el-leverancer

Dato

10. oktober 2016

Sagsnr

16-0672836

Emne

Moms og lønsumsafgift

Type

Bindende svar

Henvisning

Dokument

Selskabet ønskede at vide, om deres salg af finansielle el-leverancer er momsfrit. Selskabet tilbyder kunderne en finansiel el-aftale sideløbende med kundens fysiske el-leverandør, som en sikring af kundernes betaling af markeds-el og PSO. Aftalen garanterer en maksimal betaling af markeds-el og PSO, hvilket giver kunderne mulighed for bedre budgettering. Hvis udgifterne overstiger et aftalt markedsloft, godtgør selskabet differencen. Hvis udgifterne er lavere, får kunden 70% af differencen tilbagebetalt.

SKATs Begrundelse

SKAT vurderede, at de finansielle el-aftaler kan anses for adkomstbeviser/værdipapirer, der er omfattet af momsfritagelsen i Momsloven § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Ydelsen, der består i, at selskabet indgår aftalerne med sine kunder, er derfor omfattet af fritagelsen. SKAT lagde vægt på, at ydelsen efter sin art må anses for en finansiel transaktion, og på de vanskeligheder, der er forbundet med fastsættelsen af momsgrundlaget, idet ydelsen består i, at selskabet og selskabets kunder aftaler at udveksle betalinger af penge.

SKAT henviste til EU-domstolens dom i sag C-461/12, Granton Advertising BV, og fastslog, at et varerepræsentativ er et adkomstbevis/værdipapir, der giver indehaveren ret til ved indløsning af beviset/papiret at få udleveret en vare på de i beviset/papiret fastsatte vilkår. Spørgers ydelse er derfor ikke omfattet af undtagelsen fra fritagelsen.

Skatterådets Afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse, og svarede "Ja" til spørgsmålet.

Lignende afgørelser