Momspligt og fradragsret ved no cure no pay ydelser

Skatterådet bekræftede, at et selskabs levering af managementydelser til vækstvirksomheder baseret på et "no cure, no pay"-princip udgør momspligtig økonomisk virksomhed. Selskabet bevarede fuld momsfradragsret for sine omkostninger, selv i tilfælde hvor en aftale ikke resulterede i et vederlag, fordi succeskriterierne ikke blev opfyldt. Afgørelsen fastslog, at momspligten først indtræder ved den endelige levering, dvs. når vækstvirksomheden sælges, og vederlaget betales.

Faktiske forhold

En virksomhed (Spørger) planlagde at investere i og levere managementydelser til danske vækstvirksomheder. Ydelserne omfattede administration, juridisk bistand, økonomisk assistance og strategisk rådgivning. Aftalerne skulle løbe over vækstvirksomhedernes udviklingsfase, som kunne strække sig over flere år.

Vederlaget for ydelserne var baseret på et "no cure, no pay"-princip. Betaling ville kun ske ved udviklingsfasens afslutning, og kun hvis opstarten var vellykket, defineret som et salg af vækstvirksomheden til en tredjepart. Honoraret ville enten være et fast beløb eller en procentdel af salgsprisen. Hvis et salg ikke fandt sted, ville Spørger ikke modtage noget honorar.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse i sagen.

• Spørgsmål 1: Økonomisk virksomhed og momspligt Skatterådet fandt, at Spørgers aktivitet var at betragte som selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til Momsloven § 3, stk. 1. Dette skyldes, at aktiviteten blev udøvet med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter, uanset om formålet blev opnået i alle tilfælde. I de tilfælde, hvor en vækstvirksomhed blev solgt og Spørger modtog et honorar, var der tale om en momspligtig levering mod vederlag jf. Momsloven § 4, stk. 1. I de tilfælde, hvor der ikke skete et salg, og der dermed ikke blev betalt vederlag, var der ikke tale om en levering mod vederlag omfattet af Momsloven § 4.

• Spørgsmål 2: Tidspunkt for momspligtens indtræden Det blev bekræftet, at momspligten for ydelserne indtræder på det tidspunkt, hvor de er endeligt præsteret. Hovedreglen i Momsloven § 23, stk. 1 er, at momspligten indtræder på leveringstidspunktet. Da der hverken blev faktureret eller betalt forud, fandt undtagelserne i Momsloven § 23, stk. 2 og Momsloven § 23, stk. 3 ikke anvendelse. Leveringstidspunktet var derfor ved afslutningen af leverancen, dvs. ved salget af vækstvirksomheden.

• Spørgsmål 3: Momsfradragsret Skatterådet bekræftede, at Spørger havde fuld fradragsret for moms på indkøb anvendt til virksomhedens leverancer i henhold til Momsloven § 37, stk. 1. Fradragsretten blev ikke påvirket af, at nogle aftaler ikke førte til en momspligtig transaktion. Det afgørende var, at omkostningerne blev afholdt som led i den samlede økonomiske virksomhed med det formål at generere momspligtig omsætning. De vederlagsfri ydelser blev ikke anset for at være udtaget til virksomheden uvedkommende formål, hvorfor reglerne om udtagningsbeskatning i Momsloven § 5, stk. 1, Momsloven § 5, stk. 2 og Momsloven § 5, stk. 3 ikke var relevante. Sagen adskilte sig fra SKM2015.48.SR, hvor der var tale om en bevidst vederlagsfri ydelse uden hensigt om at opnå momspligtig omsætning.