Momsfradrag nægtet grundet misbrugsdoktrinen

Sagen omhandler et mellemholdingselskabs (Spørger) ret til momsfradrag for omkostninger til managementydelser, som det påtænker at indkøbe fra sit moderselskab og viderefakturere til sine datterselskaber (Projektselskaberne). Spørger ejer bestemmende indflydelse i Projektselskaberne, men har ingen egne ansatte. Spørgers indtægter består primært af udbytte og renteindtægter, men det ønsker at påbegynde levering af momspligtige managementydelser, herunder regnskabs-, tekniske og projektudviklingsydelser, til Projektselskaberne. Vederlaget for disse ydelser vil være helt eller delvist resultatafhængigt, herunder baseret på et "no cure no pay"-princip.

Spørgsmål og Svar

Spørger stillede tre spørgsmål til Skatterådet:

1. Kan det bekræftes, at Spørgers levering af managementydelser til Projektselskaberne vil være økonomisk virksomhed med fuld fradragsret for moms på direkte og umiddelbart tilknyttede omkostninger? Svar: Nej.
2. Hvis ja til spørgsmål 1, kan det bekræftes, at Spørger har fradrag for Management Fee'et? Svar: Bortfalder.
3. Hvis ja til spørgsmål 1, kan det bekræftes, at Spørger har fuld fradragsret for moms på omkostninger, der har en direkte og umiddelbar tilknytning til virksomheden med levering af managementydelser, uanset at de er afholdt inden påbegyndelsen af leverancerne? Svar: Bortfalder.

Spørgers Argumentation

Spørger argumenterede for, at dets påtænkte aktivitet udgør økonomisk virksomhed, og at det derfor har ret til fuldt momsfradrag. Spørger henviste til EU-Domstolens praksis (C-268/83 Rompelman, C-400/98 Brigitte Breitsohl, C-110/98 og C-147/98 Gabalfrisa SL, C-385/09 Nidera Handelscompagnie), der fastslår, at forberedende handlinger til afgiftspligtig virksomhed er omfattet, og at fradragsretten består, selvom den faktiske drift ikke er påbegyndt. Det blev fremhævet, at aktive holdingselskaber, der griber ind i administrationen af datterselskaber ved at levere momspligtige ydelser, anses for afgiftspligtige personer (C-16/00 Cibo Participations, C-108/14 Larentia + Minerva og C-109/14 Marenave, C-320/17 Marle Participations). Spørger anførte, at en "no cure no pay"-aftale ikke ændrer ved momspligten eller fradragsretten, jf. SKM2015.708.SR.

Spørger bestred Skattestyrelsens anvendelse af misbrugsdoktrinen. Det blev anført, at misbrugsdoktrinen alene hjemler tilsidesættelse af transaktioner, ikke eksistensen af en afgiftspligtig person, jf. Østre Landsrets dom i SKM2021.205.ØLR. Spørger argumenterede desuden for, at den opnåede momsfordel ikke stred mod momssystemdirektivets formål, og at virksomheder frit kan vælge den mest fordelagtige organisatoriske struktur, selv med det formål at reducere afgiftsbyrden, så længe transaktionerne har økonomisk realitet (C-103/09 Weald Leasing Ltd., C-277/09 RBSD Deutschland Holdings). Spørger fremhævede, at dets leverancer til Projektselskaberne sker for egen regning og risiko, og at brugen af underleverandører ikke fratager transaktionerne deres økonomiske realitet.

Skattestyrelsens Indstilling og Begrundelse

Skattestyrelsen vurderede indledningsvist, at Spørger er en afgiftspligtig person, og at managementydelserne er momspligtige, hvilket i udgangspunktet ville give ret til fradrag for moms på omkostninger, der udelukkende anvendes til momspligtige leverancer, jf. Momsloven § 37, stk. 1. Dette gælder også for Management Fee'et fra moderselskabet.

Imidlertid anvendte Skattestyrelsen misbrugsdoktrinen, jf. EU-Domstolens praksis (C-255/02 Halifax plc, C-110/99 Emsland-Stärke). Skattestyrelsen anførte, at Spørgers besiddelse af kapitalandele i sig selv ikke udgør økonomisk virksomhed med fradragsret. Ved at lade Spørger gennemfakturere managementydelserne fra moderselskabet til Projektselskaberne opnår Spørger en momsfordel (fradragsret for omkostninger relateret til kapitalandele), som strider mod formålet med momsloven. Skattestyrelsen mente, at gennemfaktureringen var et kunstigt arrangement, hvis hovedformål var at opnå en uberettiget momsfordel, og at de omhandlede managementydelser reelt blev leveret direkte fra moderselskabet til Projektselskaberne. Skattestyrelsen afviste Spørgers argumenter om økonomisk realitet og frihed til at vælge organisationsstruktur, da transaktionerne blev anset for at være af rent kunstig karakter og uden almindelig kommerciel begrundelse.

Skatterådets Afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse, og besvarede derfor spørgsmål 1 med "Nej", og spørgsmål 2 og 3 med "Bortfalder".