Momspligt for indkøbsfunktion og momsfritagelse for sportsaktiviteter i fond

Skatterådet bekræftede, at en almennyttig fond, der driver et idrætscenter, kunne fratrække moms på indkøb til en central indkøbsfunktion, som viderefakturerede ydelser til et særskilt driftsselskab. Samtidig blev fondens egne udbud af sportsaktiviteter anset for at være momsfritaget.

Faktiske forhold

Spørger, en almennyttig erhvervsdrivende fond, driver et idrætscenter (X-huset) i henhold til en driftsaftale med en kommune. Fonden planlagde at udskille selve bygningsdriften og kommerciel udlejning i et selvstændigt driftsselskab. Fonden selv ville fortsat varetage aktiviteter som salg af sportsydelser, restaurationsdrift og udvikling af idrætskoncepter.

For at opnå stordriftsfordele og administrative besparelser ønskede fonden at etablere en fælles indkøbsfunktion. Denne funktion skulle centralt indkøbe varer og ydelser og derefter viderefakturere dem med en avance til driftsselskabet.

Skatterådets vurdering

Vurdering af indkøbsfunktionen

Skatterådet fandt, at fondens drift af indkøbsfunktionen udgjorde selvstændig økonomisk virksomhed og dermed gjorde fonden til en afgiftspligtig person, jf. Momsloven § 3, stk. 1. Viderefaktureringen af varer og ydelser til driftsselskabet mod vederlag blev anset for momspligtige leverancer i henhold til Momsloven § 4, stk. 1. Som konsekvens heraf skulle fonden opkræve moms af disse salg.

Da leverancerne til driftsselskabet var momspligtige, havde fonden fuld fradragsret for den indgående moms på de indkøb, der blev anvendt til disse leverancer, jf. Momsloven § 37, stk. 1.

Vurdering af sportsaktiviteter

Fondens udbud af sportsaktiviteter, såsom fitness, svømning og holdtræning, blev vurderet i forhold til momsfritagelsen for ydelser i nær tilknytning til sport. For at være omfattet af fritagelsen i Momsloven § 13, stk. 1, nr. 5, er det en betingelse, at virksomheden ikke drives med gevinst for øje.

Skatterådet lagde vægt på fondens vedtægter, hvoraf det fremgik, at et eventuelt overskud skulle anvendes til at realisere fondens formål, og at en eventuel formue ved opløsning skulle gå til idrætslige og kulturelle formål i kommunen. Med henvisning til EU-domstolens praksis (C-174/00, Kennemer Golf & Country Club) blev det konkluderet, at fonden ikke blev drevet med gevinst for øje, selvom den tilstræbte at skabe overskud. Derfor var fondens sportsaktiviteter momsfritaget.