Command Palette

Search for a command to run...

Ikke arbejdsudleje ved entreprise i luftfartsindustrien

Dato

5. november 2014

Sagsnr

14-2826791

Emne

Skat

Type

Bindende svar

Henvisning

Dokument

En udenlandsk virksomhed, der udfører entrepriser inden for luftfartsindustrien som underleverandør til en dansk virksomhed, ønskede bekræftet, at der ikke var tale om arbejdsudleje efter Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3. Skatterådet bekræftede, at der ikke var tale om arbejdsudleje. Den danske virksomheds primære aktiviteter består i vedligeholdelse, køb, salg, ombytning og udlejning af komponenter indenfor deres arbejdsområde. Spørger medbringer selv sine arbejdsredskaber/specialværktøj i forbindelse med arbejdets udførelse. Arbejdet udføres fysisk på den danske virksomheds forretningsadresse i Danmark. Til de enkelte opgaver, er der knyttet en projektleder fra spørger, som har det overordnede ansvar for opgaven. Spørger afgiver et samlet tilbud på den enkelte opgave, og de udførte opgaver udføres til en på forhånd aftalt pris. Spørger er ansvarlig for opgavens udførelse og hæfter for eventuelle fejl og mangler. Spørger stiller med en tilsynsførende, der skal sikre og kontrollere, at arbejdet bliver udført korrekt. Spørger stiller selv med det fornødne specialiserede personel, og personalet er underlagt Spørgers instruktionsbeføjelse. Der består intet koncernforhold eller andet interessefællesskab mellem de to virksomheder. Der er ikke indgået nogen rammeaftale mellem den danske virksomhed og Spørger i relation til arbejdets udførelse. Som følge af Spørgers helt særlige kompetencer har der dog gennem de seneste år vist sig et fast mønster, hvorefter den danske virksomhed udelukkende har anvendt Spørger til at udføre disse særlige opgaver. Dette mønster forventes at fortsætte i fremtiden.

Spørgers Begrundelse

Spørger anførte, at den danske virksomhed har foretaget permanent outsourcing af opgaven, hvorfor opgaven ikke kan anses som en integreret del af den danske virksomheds opgaver. Som følge heraf, vil opgaven ikke være omfattet af reglerne om arbejdsudleje efter Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3.

SKATs Begrundelse

SKAT fandt, at Spørgers opgaver kunne anses tilstrækkeligt udskilt fra spørgers virksomhed som selvstændige kontraktsparter, og at der derfor ikke var tale om arbejdsudleje. SKAT lagde vægt på følgende:

  • At de omhandlede opgaver kan afgrænses som selvstændige opgaver.
  • At spørger bærer ansvaret for det udførte arbejde.
  • At der er aftalt en fast entreprisesum.
  • At spørger bærer den økonomiske risiko ved forsinkelse og misligholdelse.
  • At spørger medbringer eget specialudstyr og egne ansatte.
  • At de udenlandske medarbejdere, som udfører arbejdet i Danmark, er i et ansættelsesforhold med spørger.
  • At det er spørger, der udøver ledelse og instruktion af egne ansatte i forbindelse med udførelsen af arbejdet i Danmark.
  • At lønnen til spørgers medarbejdere udbetales fra spørger.

Skatterådets Afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.

Lignende afgørelser