Nedslag for tjenestebolig kræver nødvendig bopælspligt

En religiøs forening, der stillede boliger til rådighed for sine ansatte, spurgte Skatterådet om reglerne for beskatning af fri bolig. Foreningen ønskede at vide, om værdien af boligerne kunne nedsættes med henvisning til reglerne for tjenesteboliger, efter at de skematiske værdiansættelsesregler var blevet afskaffet pr. 1. januar 2013.

Faktiske forhold

Foreningen, der skattemæssigt blev anset for en erhvervsdrivende fond, stillede boliger til rådighed for en række af sine ansatte. I ansættelseskontrakterne var der som udgangspunkt aftalt både bopælspligt og fraflytningspligt ved ansættelsens ophør. Arbejdets karakter krævede, at medarbejderne var tilgængelige i lokalområdet uden for normal arbejdstid og kunne afholde møder i hjemmet. Dog var det muligt for ansatte at aftale med foreningen, at de selv fandt en bolig (ejet eller lejet), så længe den lå i det rigtige område og havde de nødvendige faciliteter. For nyansatte ville der ikke længere blive stillet bolig til rådighed.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet bekræftede, at boliger stillet til rådighed af en arbejdsgiver er et skattepligtigt personalegode, jf. princippet i Statsskatteloven § 4, og at værdien som udgangspunkt skal fastsættes til markedslejen.

Skatterådet afviste dog, at der kunne gives et nedslag på 30 % for bopæls- og fraflytningspligt. For at opnå dette nedslag efter Ligningsloven § 16, stk. 7, er det en betingelse, at bopælspligten er nødvendig af hensyn til arbejdets udførelse. Da de ansatte efter aftale kunne vælge at bo i en anden bolig end den, arbejdsgiveren tilbød, fandt Skatterådet ikke, at det var nødvendigt at bebo den specifikke anviste bolig. Kravet om nødvendighed var derfor ikke opfyldt.

Til gengæld bekræftede Skatterådet, at der kunne gives et nedslag på 10 % i den skattepligtige værdi. Dette nedslag, som følger af Ligningslovens § 16, stk. 8, forudsætter alene, at den ansatte har pligt til at fraflytte boligen ved ansættelsens ophør. Denne betingelse var opfyldt, og reglen indeholder ikke et krav om, at pligten skal være nødvendig.