Speciallæges konsulentarbejde for privathospital anset som lønmodtagerforhold

Skatterådet fastslog, at en speciallæge, der udførte konsulentarbejde for et privathospital, skulle betragtes som lønmodtager og ikke som selvstændig erhvervsdrivende. Afgørelsen lagde vægt på, at lægen ikke bar en reel økonomisk risiko og var underlagt hospitalets instrukser. Lægen ville desuden fortsat være momspligtig af indtægter fra speciallægeerklæringer, selv hvis virksomheden blev lukket.

Faktiske forhold

En overlæge, fastansat i det offentlige, drev ved siden af en virksomhed med CVR-nummer til afregning af diverse bijob, herunder konsulentarbejde for X-privathospital. Ifølge en konsulentaftale bestemte lægen selv sit timeantal, men var forpligtet til at følge hospitalets procedurer og idégrundlag. Aflønningen var en procentdel af de udførte ydelser, og hospitalet varetog den administrative opgørelse. Lægens virksomhed havde betydelige indtægter fra hospitalet, men kun en ubetydelig udgift til et affaldsgebyr.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet vurderede, at der var tale om et tjenesteforhold, og at vederlaget fra privathospitalet skulle beskattes som lønindkomst, jf. Statsskatteloven § 4.

Vurdering af ansættelsesforhold

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og lagde vægt på følgende punkter:

• Økonomisk risiko: Lægen bar ikke den for selvstændigt erhvervsdrivende karakteristiske økonomiske risiko. Vederlaget var reelt en nettoindkomst, og den væsentligste risiko var manglende fremtidige opgaver, hvilket ikke er tilstrækkeligt.
• Udgifter: De afholdte udgifter i virksomheden var minimale og oversteg ikke, hvad der er sædvanligt i et lønmodtagerforhold.
• Instruktionsbeføjelse: Lægen var underlagt hospitalets idégrundlag og interne procedurer og skulle deltage i faglige og sociale arrangementer, hvilket indikerer en instruktionsbeføjelse.
• Administration og forsikring: Hospitalet varetog de administrative opgaver, og lægen havde ikke tegnet særskilt erhvervs- eller arbejdsskadeforsikring for virksomheden.

Afgørelsen er i tråd med tidligere praksis, herunder SKM2011.718.LSR, hvor en konsulentlæge ligeledes blev anset for at være lønmodtager.

Momspligt for speciallægeerklæringer

Vedrørende det andet spørgsmål bekræftede Skatterådet, at lægen fortsat ville være personligt momspligtig for indtægter fra speciallægeerklæringer, hvis omsætningen oversteg 50.000 kr. inden for en 12-måneders periode. Momspligten er knyttet til den økonomiske aktivitet og er uafhængig af, om den drives i selskabsform eller som privatperson.