Selvangivelsesfrist ved skattefri ophørsspaltning
Dato
25. august 2011
Sagsnr
11-097143
Emne
Skat
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
Selskabet A ApS blev ophørsspaltet skattefrit pr. 1/7 2010. Spørgsmålet omhandlede fristen for selvangivelse for det nu opløste selskab for indkomståret 2010, samt fristen for indbetaling af ordinær restskat. Skatterådet bekræftede, at fristen for selvangivelse er senest 6 måneder efter indkomstårets udløb, og at fristen for indbetaling af restskat følger Selskabsskatteloven § 30, dvs. 1. november 2011.
Faktiske forhold
- Selskabet A ApS er ophørsspaltet skattefrit pr. 1/7 2010.
- Vedtagelsesdatoen for spaltningen var 24/12 2010.
- Alle aktiver og passiver er overført til de nystiftede selskaber B ApS og C ApS.
- A ApS anvendte regnskabsår 1/7-30/6.
- Frem til spaltningen var selskabet sambeskattet med datterselskabet D ApS.
Spørgers opfattelse
Spørger mente, at selvangivelse skulle ske efter de normale regler i Skattekontrolloven § 4, stk. 2, dvs. senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Dette synspunkt understøttes af, at ansættelsen for den afsluttende periode skal ske som en ordinær ansættelse uden hensyn til opløsningen. Spørger henviste til, at Fusionsskatteloven § 15b, stk. 3 indeholder en bestemmelse, der stort set svarer til Fusionsskatteloven § 7, stk. 2.
Skatteministeriets indstilling
Skatteministeriet var enig i, at Fusionsskatteloven § 15b, stk. 3 bør fortolkes således, at selvangivelsesfristen følger de almindelige regler i Skattekontrolloven § 4, stk. 2. Ministeriet mente ikke, at Selskabsskatteloven § 5 bør finde anvendelse ved skattefrie fusioner og spaltninger med succession efter fusionsskatteloven.
Skatterådets afgørelse
Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse.
Lignende afgørelser