Fast driftssted via hjemmekontor

Skatterådet har truffet afgørelse i en sag om fast driftssted for et udenlandsk selskabs danske filial. Sagen omhandler, hvorvidt filialen udgør et fast driftssted i Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Rådet fandt, at betingelserne for fast driftssted var opfyldt, da filialen udøvede virksomhed gennem et fast forretningssted i form af en ansats hjemmekontor. Skatterådet svarede derfor nej til, at filialen ikke udgjorde et fast driftssted.

Faktiske forhold

• En person (A), bosat i Danmark, udfører aktiviteter for det udenlandske selskabs danske filial.
• A arbejder ud fra et hjemmekontor i sin private bolig.
• A arrangerer og gennemfører kundebesøg.
• A videregiver priser og forhandler aftalevilkår, dog altid med godkendelse fra det udenlandske selskab.
• A formidler ordrer til det udenlandske selskab.
• Det udenlandske selskab leverer varer og udsteder fakturaer direkte til de danske kunder.
• Alle omkostninger forbundet med A's aktiviteter betales af det udenlandske selskab.

Spørgers argumentation

Rådgiver argumenterede for, at der ikke forelå et fast driftssted, idet A's private adresse ikke fremtræder som selskabets forretningssted. Rådgiver henviste til en tidligere afgørelse, TfS 1992, 294, hvor Ligningsrådet fandt, at et tysk selskab ikke havde fast driftssted i Danmark, da repræsentantens aktiviteter udgik fra privatadressen, og der ikke var synlige tegn på, at selskabet drev virksomhed derfra.

Skatteministeriets begrundelse

Skatteministeriet fandt, at betingelserne for fast driftssted var opfyldt, da der var et forretningssted i form af A's hjemmekontor, som havde en vis varighed, og hvorfra virksomheden blev udøvet. Ministeriet mente ikke, at det forhold, at forretningsstedet var et hjemmekontor, var afgørende. Skatteministeriet henviste til, at A modtog mails og telefonopkald fra kunder, forestod kontakt med det udenlandske selskab og udarbejdede rapporter om det danske marked. Skatteministeriet mente heller ikke, at det kunne opstilles som en betingelse, at det faste forretningssted skulle fremtræde som selskabets forretningssted. Skatteministeriet henviste til kommentarerne til modeloverenskomsten, hvoraf det fremgår, at ordene "gennem hvilket" skal forstås bredt.

Skatteministeriet fandt endvidere, at A's aktiviteter ikke kunne anses for at være af forberedende eller hjælpende karakter, da A havde en betydelig rolle i salgsprocessen.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling og begrundelse og svarede nej til, at det udenlandske selskabs danske filial ikke udgjorde et fast driftssted i Danmark i henhold til Selskabsskatteloven § 2, stk. 1.