Salg af ejendom mellem brødre

Sagen omhandler et spørgsmål om, hvorvidt AJ kan sælge en femtedel af ejendommen X-vej, Y-by til sin bror JJ for 162.000 kr. i henhold til en køberet, og om denne sum skal anvendes ved et eventuelt senere salg af den samlede ejendom. Ligningsrådet fandt, at dette ikke kunne lade sig gøre. Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling om, at overdragelsen ikke kunne ske til den aftalte pris. Da aftalen er indgået mellem interesseforbundne parter, skal overdragelsen ske til handelsværdien. Ved udnyttelsen af køberetten vil konsekvensen være, at JJ anses for at have modtaget en indkomstskattepligtig gave, jf. Statsskatteloven § 4, mens opgørelsen af den skattepligtige ejendomsavance for AJ vil blive foretaget med udgangspunkt i, at salgsprisen i skattemæssig henseende svarer til ejendommens handelspris.

Faktiske forhold

• JJ købte oprindeligt ejendommen X-vej af sin far.
• AJ købte i 1995 en femtedel af ejendommen af JJ for at opfylde kravet om bopælspligt.
• Der blev oprettet en køberet, der gav JJ mulighed for at købe andelen tilbage til samme pris.
• JJ er nu flyttet til ejendommen og ønsker at genkøbe andelen.
• Der er udfærdiget skøde med skatteforbehold.

Spørgers opfattelse

Advokaten anførte, at:

• Der ikke er nogen aftale om, at AJ ikke måtte afhænde eller pantsætte sin ejerdel.
• Købesummen i skødet burde være 162.000 kr. og ikke 162.500 kr.
• Søskende ikke nødvendigvis er interesseforbundne.
• Der ikke er belæg for at anse brødrene som interesseforbundne eller at der er tale om en gave.
• Tilbageskødningen hviler på en civilretslig forpligtelse via køberetten.

Skatteministeriets indstilling

Skatteministeriet anførte, at:

• Køberetter mellem uafhængige parter normalt er modsvaret af et vederlag.
• SKAT har mulighed for at anfægte aftalens indhold, hvis den ikke er indgået på markedsmæssige vilkår mellem interesseforbundne parter.
• Søskende anses for interesseforbundne parter, jf. TfS 2003.646H.
• Værdiansættelsescirkulæret fra 1982 finder ikke anvendelse på køberetsaftaler mellem søskende.
• Overdragelsen af den ideelle andel i 1995 var for at opfylde kravet om bopælspligt.
• Aftalen er af en sådan beskaffenhed, at den næppe ville være indgået mellem uafhængige parter.
• JJ anses for at have modtaget en indkomstskattepligtig gave ved udnyttelsen af køberetten.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets indstilling om at besvare spørgsmål 1 med nej og spørgsmål 2 bortfalder.