Skattepligt af motions- og massagemaskiner

Ligningsrådet blev spurgt om skattepligt ved arbejdsgivers tilrådighedsstillelse af motions- og massagemaskiner til medarbejdere. Sagen omhandler hvorvidt en arbejdsgiver skattefrit kan stille en motionsmaskine og en massagemaskine til rådighed for medarbejdere på deres hjemmeadresser, når det forudsættes, at udgiften afholdes til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Derudover omfatter sagen tilfælde, hvor apparaterne kun er til rådighed på arbejdspladsen i arbejdstiden, samt situationer hvor maskinerne stilles til rådighed som led i en aftale om kontantlønsnedgang.

Faktiske forhold

Spørger er eneforhandler af motions- og massagemaskiner i Skandinavien og ønsker at stille disse produkter til rådighed for selskabets ansatte samt at markedsføre dem til virksomheder som led i forebyggelse og helbredelse af arbejdsrelaterede skader.

Motionsmaskinen er designet til at reducere problemer forårsaget af mangel på fysisk træning, revitalisere kroppen, korrigere skævheder i rygraden, lindre rygsmerter, forbedre blodcirkulationen og lymfedrænage samt reducere kropsvægt og afhjælpe dårlig fordøjelse og hovedpine.

Massagemaskinen anvender en patenteret teknologi med positive og negative ioner samt et bio-magnetisk felt til at forbedre symptomer på træthed, allergi, kolde hænder og fødder, ADD/ADHD, udmattelse, tungmetalforgiftninger, spændinger, migræne, urinvejsinfektion, diabetes, uren hud, cellulitis, benkramper, dårlig blodcirkulation, fodsvamp, nerveproblemer, gigt, ledsmerter, fordøjelsesproblemer, fibromyalgi og ME. Den er også effektiv til rehabilitering og forebyggelse af idrætsskader.

Spørgers argumenter

Spørger argumenterede for, at udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader er skattefri for medarbejderen, og at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for den arbejdsgiverbetalte behandling. Spørger henviste til tidligere afgørelser, hvor Ligningsrådet har godkendt arbejdsgiverbetalt akupunkturbehandling, zoneterapi samt læge- og helseservice, når der er en arbejdsmæssig begrundelse for afholdelse af udgiften. Spørger mente, at medarbejdernes skattefrihed er uafhængig af, om apparaterne kun stilles til rådighed på arbejdspladsen i arbejdstiden, eller om medarbejderne anvender apparaterne i hjemmet. Endelig mente spørger, at det ikke har betydning for beskatningen, om personalegodet er finansieret gennem aftaler om bruttolønsreduktion.

SKATs indstilling

SKAT fandt, at medarbejderne som udgangspunkt er skattepligtige af værdien af de økonomiske fordele, de opnår i kraft af ansættelsesforholdet, jf. Ligningsloven § 16. SKAT anførte, at selvom medarbejderne eventuelt vil kunne få almen gavn af produkterne, kan ordningen ikke anses som arbejdsrelateret på en sådan måde, som forudsat i praksis om skattefrihed efter statsskattelovens § 4 - 6. SKAT lagde vægt på, at produkterne ikke forebygger eller behandler en nærmere angiven arbejdsrelateret skade, og at eventuelle resultater ved brug af maskinerne ikke er dokumenteret. SKAT fandt endvidere, at forebyggelse eller behandling af ikke-arbejdsrelaterede skader ikke er omfattet af bagatelgrænsen i Ligningsloven § 16, stk. 3.

SKAT indstillede, at spørgsmål 1 og 2 besvares med nej, men at spørgsmål 3 besvares med ja, såfremt apparaterne alene er til rådighed på arbejdspladsen til fælles brug. SKAT indstillede, at spørgsmål 4 besvares med et ja, under forudsætning af, at betingelserne for kontantlønsnedgang er opfyldt.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.