Trivselstjek uden for arbejdspladsen er skattepligtigt

Spørger ønskede Skatterådets bekræftelse på, at arbejdsgiverbetalte trivselstjek (pakke 1 og 2) er skattefrie for medarbejderne under specifikke omstændigheder, hvor samtalerne afholdes uden for arbejdspladsen. Skatterådet afviste at bekræfte skattefriheden i alle de forelagte scenarier.

Spørgsmål og svar

• Spørgsmål 1: Er trivselstjek skattefrit, hvis en sygemeldt medarbejder modtager samtalerne hjemme eller i terapeutens klinik? Svar: Nej.
• Spørgsmål 2: Er trivselstjek skattefrit, hvis en medarbejder er hjemsendt pga. COVID-19 eller har fast hjemmearbejdsplads og modtager samtalerne hjemme eller i terapeutens klinik? Svar: Nej.
• Spørgsmål 3: Er trivselstjek skattefrit, hvis medarbejderen har brug for en tolk, der kun kan være til stede hjemme eller i terapeutens klinik? Svar: Nej.
• Spørgsmål 4: Er trivselstjek skattefrit, hvis arbejdspladsen mangler faciliteter til fortrolige samtaler, og de derfor afholdes hjemme eller i terapeutens klinik? Svar: Nej.
• Spørgsmål 5: Er trivselstjek skattefrit, hvis medarbejderen er chauffør eller kørende sælger uden fast base, og samtalerne afholdes hjemme eller i terapeutens klinik? Svar: Nej.
• Spørgsmål 6: Er trivselstjek skattefrit, hvis medarbejderen arbejder på nathold og samtalerne afholdes hjemme eller i terapeutens klinik? Svar: Nej.

Begrundelse

Skatterådet begrundede afgørelsen med, at en af betingelserne for skattefrihed i henhold til personaleplejefritagelsen er, at godet skal ydes på arbejdspladsen. Da samtalerne i de beskrevne situationer foregår uden for arbejdspladsen, kan Ligningsloven § 16 ikke finde anvendelse. Rådet henviste til SKM2020.556.SR og andre tidligere afgørelser, der understreger vigtigheden af, at personalegoder skal tilbydes på arbejdspladsen for at være skattefrie. Skattestyrelsen bemærkede, at selv særlige omstændigheder som COVID-19 hjemsendelse eller manglende faciliteter på arbejdspladsen ikke ændrer på dette krav. Tidligere sager som SKM2010.618.SR og SKM2010.665.SR vedrørende sundhedsfaglig rådgivning er blevet afgrænset af senere afgørelser, herunder SKM2011.73.SR, hvor det blev fastslået, at adgang til speciallæge og koordinator ikke var skattefritaget, da det ikke foregik på arbejdspladsen.