Bekræftelse af køberetsaftale trods forkøbsret

Ligningsrådet bekræftede, at en formuleret aftale om forkøbsret, der giver modtageren af optionen visse rettigheder, ikke ændrer det skattemæssige aspekt, hvor der er reel usikkerhed om en eventuel senere udnyttelse af køberetten. Spørgsmålet omhandlede, hvorvidt formuleringen i aftalen ændrede den skattemæssige vurdering af køberetten. Rådgiveren for A anmodede SKAT om at bekræfte dette, da K havde tilkendegivet interesse i at erhverve ejendommen E, ejet af anpartsselskabet B, som A havde overdraget til selskabet ved en skattefri virksomhedsomdannelse. K ønskede at sikre sig forkøbsret til anparterne i B, men C (A's holdingselskab) havde betinget sig at kunne blive frigjort for forkøbsretten, hvis K ikke udnyttede forkøbsretten vedrørende naboejendommen.

Faktiske forhold

• Ejendommen E er en erhvervsudlejningsejendom, oprindeligt ejet af A personligt.
• Overdraget til anpartsselskabet B ved skattefri virksomhedsomdannelse.
• A stiftede efterfølgende holdingselskabet C ved skattefri anpartsombytning efter Aktieavancebeskatningsloven § 36 A.
• K har vist interesse for at erhverve ejendommene med henblik på opførelse af en ny butiksejendom.
• K ønsker at sikre sig, at ejendommene ikke afhændes til anden side i perioden forud for et eventuelt køb.

Spørgers bemærkninger

Rådgiveren fremhævede, at der er reel usikkerhed om, hvorvidt forkøbsretten vil blive udnyttet, og at der derfor alene er tale om en køberet. Rådgiveren henviste til SKM2007.285.SR og fremhævede, at K's adgang til at foretage undersøgelser mv. på grunden ikke afviger fra normale forhold ved køb og salg af erhvervsejendomme. Rådgiveren mente, at aftalen var suspensivt betinget, og at det skatteretlige afståelsestidspunkt skulle udskydes til betingelserne var opfyldt.

SKATs indstilling

SKAT fremhævede forskellen mellem en forkøbsret og en køberet, hvor initiativretten ligger hos sælgeren ved en forkøbsret, men hos køberen ved en køberet. SKAT vurderede, at den konkrete aftale var en køberetsaftale, da initiativretten lå hos K. SKAT var enig i, at aftalen havde suspensive elementer, men mente ikke, at det på forhånd kunne aftales, hvornår usikkerhedsmomenterne ophørte. SKAT fandt, at udnyttelsesperioden var fastlagt ud fra skattebesparelsesbetragtninger, da A fra den xx-dato år 3 ville kunne sælge sine anparter skattefrit. SKAT vurderede, at K's adgang til at foretage undersøgelser ikke ændrede ved, at der var tale om en suspensiv aftale.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet besvarede spørgsmålet med "Ja" og anså aftalen for en køberetsaftale, der gav K ret til at købe anparterne i selskab B i en bestemt periode. Rådet fandt ikke hjemmel til at begrænse den tidsmæssige udstrækning af køberetsaftalen, som indstillet af SKAT.