Skattefrihed ved salg af lejlighed
Dato
16. januar 2008
Sagsnr
07-191792
Emne
Skat
Type
Bindende svar
Henvisning
Dokument
Lovreferencer
Ægteparret A og B ønskede at sælge en lejlighed, som A havde benyttet i forbindelse med sit arbejde som overlæge. Spørgsmålet var, om salget kunne ske skattefrit efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1. Ligningsrådet bekræftede, at salget kunne ske uden beskatning.
Faktiske forhold
- A og B købte lejligheden den 1. april 2006.
- Lejligheden var tiltænkt A som bolig i forbindelse med hans arbejde som overlæge.
- A havde tilkaldevagt hver femte uge og skulle kunne møde inden for 30 minutter.
- Lejligheden blev brugt i disse vagtuger samt enkelte andre dage i forbindelse med møder.
- På grund af øget trafik var det blevet vanskeligt at overholde tidsfristen, hvorfor lejligheden ønskedes solgt.
- Der blev fremlagt dokumentation for forbrug af varme, el, kabeltv og internet.
Spørgers opfattelse
Repræsentanten mente, at lejligheden havde tjent som bolig for A i tilstrækkelig grad til at opfylde betingelserne for skattefritagelse. Der blev henvist til og , hvoraf det fremgår, at en supplerende ejendom kan sælges skattefrit, hvis den har været anvendt af ejeren af arbejdsmæssige årsager, og at kravet om beboelse er opfyldt ved regelmæssige ophold, der udgør ca. 2 måneder samlet.
SKATs indstilling og begrundelse
SKAT vurderede, at det kunne lægges til grund, at spørgeren af arbejdsmæssige årsager havde benyttet lejligheden som bolig hver femte uge samt enkelte andre dage. SKAT henviste til og vurderede, at boligen af arbejdsmæssige årsager havde tjent til bolig for spørger i en væsentlig periode. SKAT indstillede derfor, at spørgsmålet blev besvaret bekræftende.
Skatterådets afgørelse
Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.
Lignende afgørelser