Skattefri spaltning og værdiansættelse af aktier

A A/S ønskede at gennemføre en skattefri ophørsspaltning, hvor selskabets to aktionærer, person B og person C, hver især skulle modtage aktierne i et nystiftet selskab. Spørgsmålet var, om fordelingen af aktiver og passiver mellem de modtagende selskaber svarede til værdien af den enkelte aktionærs aktier i A A/S inden spaltningen. Skatterådet bekræftede, at dette var tilfældet.

Faktiske forhold

• A A/S ejes ligeligt af person B og person C (brødre).
• Aktiekapitalen er opdelt i A-aktier (ejet af person B) og B-aktier (ejet af person C).
• A-aktierne har forlods ret til udbytte fra datterselskabet D ApS, mens B-aktierne har ret til afkastet fra E ApS.
• Øvrige værdier fordeles ligeligt.
• Selskabet ønskede en skattefri ophørsspaltning med virkning fra 1. januar 2008, hvor hver aktionær modtager aktierne i sit eget holdingselskab.
• Fordelingen af aktiver og passiver, med undtagelse af kapitalandele i tilknyttede virksomheder, skulle ske ligeligt.
• Anparterne i D ApS overføres til person B's selskab, og anparterne i E ApS overføres til person C's selskab.

Spørgers opfattelse

Spørger mente, at ved værdiansættelsen af aktierne skulle der tages hensyn til den vedtægtsmæssige fordeling af afkastet fra D ApS og E ApS. En ligelig fordeling af kapitalandelene ville indebære en skævdeling, hvilket ikke er tilladt efter Fusionsskatteloven § 15 a.

SKATs begrundelse

SKAT var enig i, at der ved værdiansættelsen skulle tages hensyn til den vedtægtsmæssige fordeling af afkastet, da en ligelig fordeling ville medføre en uacceptabel værdiforskydning. SKAT lagde vægt på, at aktionærerne var brødre, men at dette ikke ændrede på vurderingen af, at der skulle tages hensyn til vedtægterne.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse og svarede "ja" til spørgsmålet.