Forfatter beskattes af vederlagsfri overdragelse af rettigheder til fond

En forfatter, X, ønskede at give afkald på en del af forfatterrettighederne til en ny bog til fordel for en almenvelgørende fond, Y, som forfatteren selv havde stiftet. Formålet var at sikre fonden nye indtægter. Forfatteren spurgte Skatterådet, om dette kunne ske vederlagsfrit, og om han efterfølgende kun ville blive beskattet af den indtægt, han selv beholdt.

De påtænkte dispositioner

Forfatteren fremlagde to alternative modeller for overdragelsen:

• Model 1: Et vederlagsfrit afkald på en ideel anpart på 50 % af samtlige forfatterrettigheder til fonden. Forlaget skulle herefter afregne indtægterne med 50 % til forfatteren og 50 % direkte til fonden.
• Model 2: Et vederlagsfrit afkald på den del af forfatterrettighederne, der vedrørte udgivelser på engelsk og amerikansk. Forfatteren ville beholde rettighederne til udgivelser på dansk og andre sprog.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet fandt, at begge de foreslåede modeller indebar et såkaldt "dispositivt afkald". Dette skyldes, at forfatteren ikke gav et blankt afkald på indtægten, men derimod aktivt besluttede, at rettighederne skulle overdrages til en specifik modtager, nemlig fonden Y.

• Beskatning ved overdragelsen: Da der var tale om et dispositivt afkald, kunne overdragelsen af rettighederne ikke ske vederlagsfrit uden skattemæssige konsekvenser. Skatterådet fastslog, at forfatteren skulle beskattes af handelsværdien af de overdragne rettigheder på tidspunktet for overdragelsen. Svaret på spørgsmål 1 og 3 var derfor "Nej".

• Beskatning af fremtidige indtægter: Efter at rettighederne var overdraget til fonden (og forfatteren var blevet beskattet af overdragelsen), ville fonden være den retmæssige ejer af sin andel. Derfor ville de fremtidige indtægter, der tilfaldt fonden, ikke blive beskattet hos forfatteren. Forfatteren ville kun være skattepligtig af de indtægter, der stammede fra de rettigheder, han selv beholdt. Svaret på spørgsmål 2 og 4 var derfor "Ja".

Begrundelse og praksis

Forfatteren henviste til en tidligere afgørelse samt ældre praksis (RR 1968 SM 52 og SO 1969 42), hvor lignende overdragelser var blevet godkendt som skattefrie. Skatterådet afviste dog at følge denne praksis og anførte, at de tidligere afgørelser var materielt forkerte, da de ikke havde taget højde for, at der var tale om et dispositivt afkald. Skattemyndighederne er ikke bundet af tidligere, forkerte afgørelser, og lighedsprincippet kan ikke føre til, at en fejl skal gentages.