Sø- og Handelsretten: Afgørelse om betaling for miljømæssig assistance ved grundstødning af M/T BRAGE PACIFIC

Sagens kerne var vurderingen af, om besætningens uagtsomhed var af en sådan kvalificeret karakter, at den berøvede rederen retten til at begrænse sit ansvar for skaderne, jf. reglen om ansvarsbegrænsning i Søloven § 301.

Retten fandt, at der forelå uagtsomhed hos M/T BRAGE PACIFICs besætning, idet skibet ikke havde udvist tilstrækkelig forsigtighed under de vanskelige manøvreringsforhold, hvilket førte til sammenstødet og de efterfølgende skader og omkostninger. Der var således ansvarsgrundlag i henhold til Søloven § 232.

Begrænsning af ansvar: Retten vurderede dog, at uagtsomheden, uanset dens alvor, ikke kunne sidestilles med grov uagtsomhed i henhold til den strenge fortolkning af Søloven § 301, stk. 3, som kræver en viden om sandsynlig skade eller skadeforsæt.

Retten udtalte: "Selvom manøvreringen var utilstrækkelig og udgjorde klar uagtsomhed, er det ikke godtgjort, at skibsføreren handlede med forsæt til at forvolde skade eller med den fornødne viden om, at en skade sandsynligvis ville indtræde i det omfang, der kræves for at gennembryde ansvarsbegrænsningen."

Retten fastslog derfor, at ejeren af M/T BRAGE PACIFIC var berettiget til at begrænse sit ansvar i overensstemmelse med reglerne i Søloven § 301, stk. 1.

Retten tilkendte Forsvarskommandoen erstatning op til det fastsatte ansvarsbegrænsningsbeløb, hvorefter sagsøgte 1) og 2) blev dømt til at betale dette beløb. Forsvarskommandoens krav om fuld erstatning blev afvist, da retten ikke fandt grundlag for at gennembryde ansvarsbegrænsningen.

Sagsøgerens Hovedargumenter

STIGSHØJ ApS krævede erstatning for varens værdi samt følgeskader, i alt 2.150.000 kr. plus renter. Deres argumenter var baseret på:

• Kontraktmæssigt ansvar: SGL havde påtaget sig ansvaret for transporten og skulle sikre, at den blev udført forsvarligt, jf. principperne i Købeloven § 43 om mangler ved leverede varer.
• Bevisbyrde: Da varerne blev modtaget intakte af transportøren og leveret skadede, lå bevisbyrden hos de sagsøgte for at godtgøre, at skaden skyldtes omstændigheder, de ikke kunne kontrollere.

De Sagsøgtes Forsvar og Indsigelser

De sagsøgte anmodede alle om frifindelse og fremførte primært, at de ikke kunne holdes ansvarlige for skaden, eller at deres ansvar var begrænset i henhold til de gældende transportbetingelser (herunder Montreal-konventionen, hvis den fandt anvendelse, eller de generelle befordringsbetingelser).

Retten skulle afgøre, hvilken af de sagsøgte der var den ansvarlige fragtfører i forholdet til STIGSHØJ ApS, og i hvilket omfang deres ansvar eventuelt kunne begrænses i henhold til dansk og international transportret.

Retten måtte foretage en nøje vurdering af de indgåede aftaler mellem STIGSHØJ ApS og SGL for at fastslå, om SGL havde påtaget sig et selvstændigt fragtføreransvar eller udelukkende speditøransvar.