Command Palette

Search for a command to run...

Sag om mangelfuld rådgivning ved skattefri virksomhedsomdannelse - Erstatningsansvar for revisor?

Dato

11. juli 2001

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Dommere

Hans Jørgen NielsenMichael B. ElmerUffe Thustrup

Parter

Vibeke Hedvig Tidemann (Adv. Jess Aagaard)
modErnst & Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (Adv. Niels Fisch-Thomsen)

Sagen omhandler et erstatningskrav fra Vibeke Hedvig Tidemann (sagsøger) mod Ernst & Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (sagsøgte) vedrørende mangelfuld skatterådgivning i forbindelse med omdannelse af sagsøgers personligt ejede virksomhed, Dansk Sygepleje Vikarservice (DSV), til et aktieselskab i 1995.

Baggrund for Virksomhedsomdannelsen

Vibeke Tidemann ønskede at omdanne sin virksomhed til et aktieselskab for at opnå en mere fordelagtig selskabsbeskatning (34% frem for 60% personbeskatning) og for at vise soliditet over for omverdenen, især offentlige kunder. Ernst & Young rådgav om omdannelsen efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse.

Sagsøgers Påstand

Vibeke Tidemann påstod, at Ernst & Young havde ydet mangelfuld rådgivning ved ikke at informere hende om alternative modeller, der kunne have medført større skattemæssige fordele, primært ved at udskyde skat gennem indskydelse af gældsposter i aktieselskabet. Hun krævede 2.950.000 kr. i erstatning.

Alternative Modeller Diskuteret

Sagsøger fremhævede tre alternative modeller, som hun mente burde have været rådgivet om:

  • Lånefinansieringsmodellen: Indebar optagelse af et stort lån (ca. 6,5 mio. kr.), som skulle indskydes i selskabet, mens låneprovenuet blev udlånt til selskabet. Dette ville udskyde omdannelsen til 1. januar 1996 og medføre en merbeskatning på ca. 0,975 mio. kr. samt likviditetsbelastning.
  • Indskydelse af eksisterende lån: Fastholdelse af omdannelsesdatoen 1. januar 1995, men indskydelse af både Græsted-lånet og skilsmisselånet (i alt ca. 4,6 mio. kr.) som passiver i selskabet.
  • Indskydelse af kun skilsmisselånet: Fastholdelse af omdannelsesdatoen 1. januar 1995, men indskydelse af kun skilsmisselånet (2,038 mio. kr.) i selskabet.

Ernst & Youngs Forsvar

Ernst & Young påstod frifindelse og argumenterede for, at den valgte omdannelsesmodel var den mest forsvarlige og korrekt i forhold til Vibeke Tidemanns økonomiske situation og ønsker om soliditet. De anførte, at de alternative modeller enten var urealistiske, ville have medført betydelig likviditetsbelastning, mistet fordele ved goodwill-overgangsreglerne eller indebar en risiko for maskeret udlodning, især ved indskydelse af private lån som Græsted-lånet. De fremhævede, at Vibeke Tidemann ønskede en høj egenkapital i selskabet for at vise soliditet over for banken og offentlige kunder.

Sø- og Handelsretten fandt, at Ernst & Young havde ydet mangelfuld rådgivning og tilkendte Vibeke Tidemann erstatning.

Rettens Begrundelse

Retten lagde til grund, at revisor burde have foretaget beregninger og givet Vibeke Tidemann nærmere vejledning om muligheden for at udskyde skatten ved at indskyde skilsmisselånet i selskabet. Dette gjaldt især, da Vibeke Tidemann var ukyndig i økonomiske forhold, hvilket burde have ansporet revisor til en mere grundig forklaring.

  • Græsted-ejendommen: Retten fandt ikke grundlag for at kritisere, at revisor ikke omtalte muligheden for at indskyde gælden i Græsted-ejendommen i selskabet uden samtidigt indskud af ejendommen. Dette ville have medført en uheldig sammenblanding af virksomheds- og privatøkonomi og en risiko for maskeret udlodning.
  • Skilsmisselånet: Skilsmisselånet kunne ikke på samme måde karakteriseres som tilhørende den private sfære, da det var optaget for at Vibeke Tidemann kunne udtage virksomheden som sin boslod. Retten fandt, at der burde have været vejledt om muligheden for at indskyde dette lån i selskabet.
  • Lånefinansieringsmodellen: Retten fandt, at anvendelse af lånefinansieringsmodellen var urealistisk, da den ville have medført, at Vibeke Tidemann mistede fordelen ved goodwill-overgangsordningen og krævet betydelige banklån til finansiering af en stor likviditetsbelastning.

Erstatning og Sagsomkostninger

Retten fandt, at det var vanskeligt at fastslå det præcise tab, men udmålte skønsmæssigt erstatningen til 400.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Ernst & Young blev desuden pålagt at betale 40.000 kr. i sagsomkostninger.

Lignende afgørelser