Sø- og Handelsretten: Ansvarsbegrænsning ved bortkomst af gods under multimodal transport

Sagen omhandlede et erstatningskrav fra If Skadeforsikring, der var indtrådt i Vestas Wind Systems A/S' (Vestas) krav, mod DHL Global Forwarding (Denmark) A/S (DHL). Kravet vedrørte bortkomst af vindmølledele under multimodal transport fra Danmark til Canada.

Transportaftalen og hændelsesforløbet

Vestas havde bestilt transport af syv containere med vindmølledele hos DHL. Transportordren var afgivet under en rammeaftale mellem Vestas og DHL, som indeholdt bestemmelser fra NSAB 2000 (Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser 2000). Ifølge rammeaftalen kunne ændringer kun ske ved skriftlig aftale, der skulle optages som bilag.

Efter ankomst til Montréal, Canada, blev containerne læsset på lastbiler for videre landevejstransport til Swift Current. En af containerne, med en bruttovægt på 8.326 kg, blev efterladt på en parkeringsplads i Quebec over weekenden og forsvandt. Værdien af det bortkomne gods udgjorde ubestridt 450.181,95 kr. If's samlede påstand var 567.501,44 kr., hvilket inkluderede udgifter til ny fragt, herunder luftfragt, for at undgå forsinkelse af projektet.

Parternes påstande og argumenter

If Skadeforsikring (Sagsøger) påstod:

• At DHL skulle betale 567.501,44 kr. med procesrente fra den 6. marts 2006.
• Argumenterede for, at rammeaftalen og NSAB 2000 var gældende, og at vilkår i transportdokumenter fra undertransportører (Danmar Lines, Cast Lines) ikke ensidigt kunne fravige rammeaftalen, da ændringer krævede skriftlig aftale. If henviste til NSAB 2000 § 17 om erstatning efter godsets fakturaværdi og § 22 om ansvarsbegrænsning, som parterne var enige om ikke havde praktisk betydning i sagen.

DHL Global Forwarding (Sagsøgt) påstod:

• Frifindelse mod betaling af 100 GBP, subsidiært 16.652 USD (2 USD pr. kg), mere subsidiært 16.652 SDR (2 SDR pr. kg), og endnu mere subsidiært 450.181,44 DKK (godsets værdi).
• Argumenterede for, at Vestas ved at modtage konnossementer og andre transportdokumenter fra undertransportører uden indsigelse havde accepteret disses vilkår, hvilket skabte "back-to-back"-forhold. DHL henviste til NSAB 2000 § 23, som omhandler almindeligt forekommende og anerkendte transportvilkår. DHL mente ikke, der var hjemmel til at tilkende erstatning for fornyede fragtudgifter, herunder luftfragt, da If/Vestas ikke havde oplyst fragtomkostningerne ved den første forsendelse.

Sø- og Handelsretten fandt, at rammeaftalen mellem DHL og Vestas var bindende for parterne. Retten fastslog, at en kontraherende transportør ikke ensidigt kan ændre retsforholdet med sin ordregiver, og at modtagelse af transportdokumenter fra undertransportører med afvigende vilkår ikke uden særlige holdepunkter kan antages at udgøre en accept af væsentlige ændringer af den indgåede aftale.

Retten afviste DHL's henvisning til NSAB 2000 § 23, idet de udstedte konnossementer og waybills fra Danmar Lines og Cast Lines ikke blev anset for at være "almindeligt forekommende og anerkendte transportvilkår" i den konkrete sammenhæng. DHL måtte selv bære risikoen for ikke at have "back-to-back"-vilkår med sine undertransportører.

Erstatningen skulle derfor beregnes i overensstemmelse med rammeaftalens punkt 8.1 og NSAB 2000 § 17. Retten tilkendte If erstatning for godsets værdi på 450.181,44 kr. med procesrente fra den 6. marts 2006. Der blev ikke tilkendt erstatning for udgifter til erstatningsleverancen (herunder luftfragt), da der ikke var tegnet særlig interesse i rettidig aflevering.

DHL blev desuden pålagt at betale 51.100 kr. i sagsomkostninger, der forrentes efter Renteloven § 8a.

Sagen er anket til Højesteret den 29. januar 2009 (HR 36/09).Sagen er sluttet i Højesteret den 19. januar 2012.