Søtransport af forurenet jord – Afvisning af last på grund af for højt væskeindhold – Dødfragt – Demurrage – Erstatning

Sagen omhandlede en tvist mellem bortfragteren Stema Shipping A/S (Stema) og befragteren RGS 90 Sweden AB (RGS) vedrørende søtransport af 20.000 tons forurenet jord fra Norrköping til Langøya. Den første afskibning med M/S Morris forløb uden problemer. Tvisten opstod under den anden afskibning med M/S Lukas, hvor skibets kaptajn afviste lasten efter at have taget 1.500-1.700 tons om bord, idet han mente, at jorden var for væskeholdig og udgjorde en kæntringsrisiko.

Parternes påstande

• Stema påstod, at RGS skulle betale den aftalte fragt på 462.000 DKK, demurrage på 101.791,67 DKK og dækning af rengøringsudgifter på 109.969 SEK. Stema henviste til, at RGS ikke havde leveret lasten i en stand, der let og sikkert kunne tages om bord, stuves, befordres og losses, jf. Søloven § 337, stk. 1. Stema mente sig berettiget til at afvise lasten og kræve dødfragt, jf. Søloven § 352, stk. 1, samt demurrage, jf. Søloven § 335, og rengøring, jf. Søloven § 357.
• RGS påstod frifindelse og nedlagde en selvstændig påstand om, at Stema skulle betale 236.938 SEK i erstatning for RGS' udgifter i forbindelse med den mislykkede afskibning. RGS gjorde gældende, at jorden var "grav- og stakbar" som forventet for forurenet jord, og at Stema burde have stillet et egnet skib til rådighed, jf. Søloven § 366, stk. 1. RGS mente, at Stema havde misligholdt fragtaftalen og var erstatningsansvarlig, jf. Søloven § 351.

Oplysninger og bevisførelse

• Aftalegrundlag: Parterne indgik en kvantumskontrakt om søtransport. Stemas "vanlige betingelser" for bulkfragt blev ikke anset for vedtaget, da de ikke var befragteren bekendt.
• Lastens beskaffenhed: Kaptajnen på M/S Lukas stoppede lastningen, da han vurderede, at jorden var for væskeholdig og udgjorde en sikkerhedsrisiko. En surveyor fra de svenske søfartsmyndigheder, Pekka Piirainen, forklarede, at han ville have udstedt forbud mod transporten, hvis kaptajnen ikke frivilligt havde aflastet, da lasten bevægede sig fra side til side. En surveyor engageret af RGS, Lars Forsberg, forklarede derimod, at jorden var som en "dej", ikke flød ud, og efter hans test (IMO's Bulk Cargo Code, sektion 8) var den ikke for væskeholdig til transport.
• Omkostninger: Stema opgjorde udgifter til fragt, demurrage og rengøring. RGS fremlagde fakturaer for sit tab, men Stema bestred dokumentationen og relevansen af disse udgifter.

Sø- og Handelsretten fandt, at bortfragteren (Stema) ikke havde godtgjort, at godset var af en anden beskaffenhed, end bortfragteren måtte forvente efter den indgåede aftale. Retten fandt derfor ikke, at Stema var berettiget til at afvise lasten eller til at oplægge godset for befragterens regning.

Rettens afgørelse

• Stemas påstande: RGS 90 Sweden AB blev frifundet for Stema Shipping A/S' påstande om betaling af fragt, demurrage og rengøringsudgifter.
• RGS's selvstændige påstand: RGS's selvstændige påstand om erstatning blev ikke taget til følge. Retten bemærkede, at RGS ikke havde bevist, at Stema skulle erstatte de krævede beløb, da en del af udgifterne under alle omstændigheder ville have påhvilet RGS selv, og dokumentationen for de øvrige udgifter var mangelfuld.
• Sagsomkostninger: Hver part skulle bære sine egne sagsomkostninger.

Retten lagde vægt på, at Stema ikke havde sikret sig bevis for jordens konsistens og væskeindhold ved en undersøgelse som den, der er anvist i IMO's Bulk Code, eller ved at få gennemført en fælles survey med befragteren. En sådan undersøgelse burde have været foretaget, da Port State Control på grundlag af resultatet kunne have tilladt skibet at sejle med lasten.

Bemærk! Dommen er berigtiget den 25. marts 2008.Sagen er anket til Højesteret (HR 122/08) den 2. april 2008.Sagen er afgjort ved Højestrets dom af 23. november 2010.