Uberettiget bortvisning af skibsansat efter positiv urinprøve for cannabis

Sagen omhandlede et ansættelsesforhold mellem en skibsansat passagerassistent (C) og rederiet H. Kernespørgsmålene var, om ansættelsesforholdet bestod under C's ferie, om H var berettiget til at pålægge C en urinprøve for narkotika, og om H var berettiget til at bortvise C på baggrund af en positiv urinprøve.

Baggrund for sagen

Rederiet H udstedte den 11. juni 1999 et personalecirkulære om alkohol, narkotika og andre rusmidler. C modtog og var bekendt med cirkulæret, som forbød indtagelse af narkotika, der kunne spores i urin under tjeneste eller tjenestefrihed om bord. Overtrædelse blev betragtet som væsentlig misligholdelse, der kunne medføre øjeblikkelig afsked. H indførte uvarslede urinprøver, som ansatte skulle afgive uden konkret mistanke.

En voldgiftskendelse af 23. februar 2000 mellem H og B (mandatar for C) fastslog, at H var berettiget til at indføre urinprøver uden konkret mistanke, men at H ikke ensidigt kunne ændre vilkårene for afskedigelse, og at H havde bevisbyrden for en saglig opsigelse.

Forholdet mellem parterne og hændelsesforløb

C havde siden 1995 haft periodevise på- og afmønstringer hos H. Hans seneste hyrekontrakt angav, at tjenesten ophørte den 2. juli 2000 på grund af ferie. C og hans nærmeste chef forventede, at han ville vende tilbage efter ferien, og C var også indgået i skibets vagtplan for perioden efter ferien. C havde ikke afleveret nøgler eller personlige genstande ved afmønstringen.

Den 13. juni 2000, under tjeneste, blev C pålagt at aflevere en urinprøve, som testede positiv for cannabis (ca. 280 ng/ML). C forklarede, at han lejlighedsvis havde røget hash i sine friperioder, men aldrig ombord, og at han ikke var påvirket ved påmønstringen. Han troede ikke, at stoffet kunne spores i hans urin, da indtagelsen var sket i fritiden.

Efter ferien modtog C et brev af 4. juli 2000 fra kaptajnen, der meddelte, at han ikke skulle vende tilbage til skibet på grund af den positive urinprøve. B protesterede på C's vegne, og H fastholdt sin beslutning.

Parternes anbringender

C's advokat gjorde gældende:

• Ansættelsesforholdet var ikke ophørt ved ferieafmønstringen, da der var en forventning om genansættelse.
• H's meddelelse var en bortvisning, som kræver grov misligholdelse, og H havde bevisbyrden herfor.
• H havde bortvist C alene på baggrund af en positiv urinprøve uden at vurdere mængden, indtagelsestidspunktet eller betydningen for C's arbejdsevne.
• Det strider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8 at afkræve urinprøve uden konkret mistanke og at bortvise på baggrund af privatlivsoplysninger, der ikke påvirkede arbejdsevnen.
• C krævede løn i opsigelsesperioden, godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag samt 50.000 kr. i tortgodtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26.

H's advokat gjorde gældende:

• Ansættelsesforholdet var endeligt afbrudt ved C's afmønstring for ferie, hvilket var praksis og bekræftet af en tidligere voldgiftskendelse.
• Kaptajnens brev var blot en oplysning, ikke en opsigelse.
• Selv hvis ansættelsesforholdet bestod, var ophævelsen berettiget, da C havde udvist væsentlig misligholdelse ved at indtage cannabis, der kunne spores under tjeneste.
• H har ledelsesret til at fastsætte regulativer for sikkerhed om bord, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8 er ikke til hinder for urinprøver.
• H var berettiget til at knytte virkninger til overtrædelser af cirkulæret, da urinprøver ikke kan påvise påvirkethed eller indtagelsestidspunkt.

Sø- og Handelsretten afgjorde sagen som følger:

Rettens vurdering af ansættelsesforholdet

Retten lagde til grund, at selvom en voldgiftskendelse fra 1998 fastslog, at afmønstring for ferie afbryder ansættelsesforholdet, så var der i denne konkrete sag en fælles forståelse mellem H og C om, at C ville blive genansat efter ferien. Dette, kombineret med at C ikke medtog personlige genstande og H's egen fastholdelse af "opsigelsen", betød, at ansættelsesforholdet måtte sidestilles med et bestående forhold. H skulle derfor have opsagt C under iagttagelse af de almindelige opsigelsesregler i Sømandsloven § 5, medmindre betingelserne for bortvisning var opfyldt.

Rettens vurdering af bortvisningen

• Grundlag for bortvisning: Bortvisning af en sømand kan kun ske ved væsentlig misligholdelse, jf. Sømandsloven § 17, stk. 1, nr. 3.
• Urinprøvens bevisværdi: Retten lagde til grund, baseret på ekspertforklaring, at C ikke havde indtaget cannabis om bord eller var påvirket under tjeneste. Den positive urinprøve skyldtes indtagelse i fritiden.
• H's ret til test og sanktion: H havde ret til at pålægge urinprøver og knytte virkninger til overtrædelser af personalecirkulæret, herunder ophævelse af ansættelsesforholdet, også for stoffer indtaget i fritiden, da påvirkning/tidspunkt ikke kan fastslås ud fra urinprøver.
• Krav til proces: Det kræves dog, at den ansatte får mulighed for at udtale sig og forklare omstændighederne, og at der foretages en vurdering af sanktionens proportionalitet.
• H's handling: H havde afskediget C uden at foretage nogen vurdering af sagen eller indhente yderligere oplysninger.
• Konklusion: Den skete bortvisning var ikke en sagligt begrundet reaktion, der stod i rimeligt forhold til forseelsen. C skulle derfor have løn i opsigelsesperioden samt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Afgørelse om tortgodtgørelse

Retten fandt ikke, at H havde foretaget en retsstridig krænkelse af C's privatliv, da H alene havde informeret C selv om baggrunden for, at han ikke skulle vende tilbage. Der var derfor ikke grundlag for at tilkende C tortgodtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26.

Rettens afgørelse

Retten dømte H til at betale B som mandatar for C 2.409,23 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 28. august 2000. Hver part skulle bære sine egne sagsomkostninger.

Navne og virksomheder nævnt i  sagen er anonymiseret til henholdsvis B, C, H, M, N, R, S, T, V og Z.