Afsender ikke ansvarlig for demurrage ved forsinket returnering af containere

Sagen omhandlede et krav fra Baltship A/S (tidligere Seatainers A/S) mod Linco Food Systems A/S vedrørende ubetalte demurrageafgifter (ventepenge) for shippingcontainere. Linco, en producent af slagterimaskiner, havde i juli 2005 indgået en aftale med Seatainers om transport af udstyr fra Aarhus til Nemoneh Kesht Tehran Co. i Iran. Transporten foregik i flere omgange i 2005 og 2008 ved brug af FIATA Multimodal Transport Bill of Lading (FBL) konnossementer.

Baggrund for kravet

Efter ankomst til Iran blev containerne ikke tilbageleveret af modtageren, Nemoneh Kesht, inden for den aftalte frist på 10 dage. Dette medførte påløb af demurrageafgifter fra rederiet IRISL. Seatainers blev i oktober 2006 orienteret om problemet af deres agent, 5-Continents, og videresendte informationen til Linco. I marts 2007 købte 5-Continents de 11 containere af IRISL for at stoppe yderligere påløb af demurrage.

I juni 2008 indgik Linco og Seatainers en ny aftale om transport af yderligere 3 containere til samme modtager. Disse containere blev tilbageholdt af 5-Continents i maj 2009 som sikkerhed for kravet på demurrage, tømt og derefter tilbageleveret til IRISL.

FBL-betingelser og ansvar

FBL-konnossementerne, udstedt af Seatainers "as Carrier", angav Linco som "Consignor" og Nemoneh Kesht som "Notify Adress". FBL's standardbetingelser definerer "Freight Forwarder" som den, der udsteder FBL'en og påtager sig ansvar som transportør. "Merchant" omfatter afsender, modtager, og indehaver af FBL'en.

• FBL klausul 6.1. og 6.2.: Fastsætter speditørens ansvar for tab, skade eller forsinkelse af godset fra modtagelse til levering, medmindre speditøren kan bevise, at tabet ikke skyldes egen fejl eller forsømmelse.
• FBL klausul 13.3.: Bestemmer, at "Merchant" skal betale alle afgifter, skatter og udgifter i forbindelse med godset, herunder demurrage, hvis udstyret er leveret af speditøren, og forsinkelsen ikke skyldes speditørens fejl.

Seatainers' krav

Seatainers nedlagde påstand om, at Linco skulle betale 147.674 USD med procesrente. Kravet bestod af følgende poster:

Seatainers henviste til, at de havde betalt 5-Continents for demurrage og var berettiget til erstatning for omkostninger ved tilbageholdelse af varer, da disse ikke ville være afholdt, hvis Linco havde opfyldt sine forpligtelser.

Lincos påstand

Linco nedlagde påstand om frifindelse. Linco gjorde gældende, at det alene var et anliggende mellem IRISL/5-Continents og Nemoneh Kesht, at containerne ikke blev tilbageleveret. Linco mente, at FBL'en havde udspillet sin rolle ved leveringen. Linco bestred også, at Seatainers havde stillet containerne til rådighed, og at "Merchant"-definitionen i FBL ikke medførte solidarisk ansvar. Endvidere gjorde Linco gældende, at 5-Continents havde udvist "fault or neglect" ved at udlevere containere, selvom fristen for tilbagelevering var overskredet, og at Seatainers havde udvist retsfortabende passivitet ved at vente for længe med at rejse kravet.

Sø- og Handelsretten frifandt Linco Food Systems A/S.

Retten lagde til grund, at det er international sædvane i linjetrafik, at linjerederiet stiller containere til rådighed for varemodtageren, og at demurrage opkræves efter bestemte takster, som fremgår af Delivery Order eller rederiets hjemmeside.

Rettens begrundelse

• Ansvar for containere: Retten fandt, at FBL-konnossementerne og andre dokumenter i sagen intetsteds angav, at Seatainers havde stillet containerne til rådighed for varemodtageren, Nemoneh Kesht. Det fremgik tværtimod af mails og en håndskreven påtegning, at kravet om demurrage var rejst af IRISL over for Nemoneh Kesht. Retten konkluderede derfor, at IRISL havde stillet containerne til rådighed, og at Nemoneh Kesht var skyldner for IRISL's krav på demurrage.
• Anvendelse af FBL klausul 13.3.: Da det ikke var speditøren, Seatainers, der havde stillet containerne til rådighed, kunne Seatainers ikke støtte sit krav mod Linco på FBL klausul 13.3., som alene hjemler ansvar for "the Merchant" for demurrage for forsinket tilbagelevering af udstyr leveret af speditøren.
• Manglende dokumentation og passivitet: Retten bemærkede desuden, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at Seatainers havde betalt det krævede beløb til IRISL eller 5-Continents, eller at Seatainers var forpligtet hertil. Endvidere fandt retten, at et eventuelt krav var bortfaldet på grund af passivitet, idet Seatainers lod mere end 1 år gå, inden Linco blev underrettet om problemerne, og mere end 3 år, inden kravet om betaling blev rejst over for Linco.

Afgørelse

Linco Food Systems A/S blev frifundet. Baltship A/S blev pålagt at betale Linco Food Systems A/S 50.000 kr. i sagsomkostninger, forrentet efter Renteloven § 8 a.