Sag om minimalerstatning efter opsigelse af maskinmestre grundet rederis betalingsvanskeligheder

Sagen omhandlede spørgsmålet, om tre maskinmestre, der var ansat ved Rederiaktieselskabet Århus-Kalundborg Linien, havde krav på minimalerstatning efter Søloven § 45 efter at være blevet opsagt på grund af arbejdsgiverens betalingsvanskeligheder. Maskinmestrene, repræsenteret af Maskinmestrenes Forening, havde alle fundet nyt arbejde inden udløbet af deres opsigelsesperiode på tre måneder.

Sagsøgernes påstand og anbringender

Sagsøgerne nedlagde påstand om, at Lønmodtagernes Garantifond skulle betale dem minimalerstatning på henholdsvis 16.375 kr., 9.330 kr. og 12.807 kr. med procesrente. De gjorde gældende, at:

• Søloven § 45 skulle fortolkes bredt, så den også omfattede opsigelser på grund af arbejdsgiverens betalingsvanskeligheder, i lighed med praksis under Funktionærloven § 3.
• Det var hensigten med revisionen af sømandsloven i 1973 at tilnærme skibsofficerers ansættelsesforhold funktionærlovens principper.
• Begrebet "afsked" i Søloven § 45 ikke var udtømmende defineret af de specifikke grunde nævnt i Søloven § 17 eller Søloven § 44, stk. 2.
• Kravet på minimalerstatning skulle kunne gøres gældende over for konkursboet og dermed Lønmodtagernes Garantifond, selvom de opsagte havde fundet nyt arbejde.

Sagsøgtes påstand og anbringender

Lønmodtagernes Garantifond nedlagde påstand om frifindelse og bestred ikke de beløbsmæssige krav, hvis der var hjemmel for dem. De gjorde gældende, at:

• Arbejdstagere som udgangspunkt kun kan kræve erstatning for det faktiske tab og har tabsbegrænsningspligt.
• Der kræves klar lovhjemmel for krav ud over det faktiske tab.
• Søloven § 45 alene giver ret til minimalerstatning, hvis officeren afskediges med henvisning til en af de grunde, der er anført i Søloven § 17 eller Søloven § 44, stk. 2, og dette var uberettiget.
• Opsigelserne på grund af økonomiske vanskeligheder ikke var omfattet af den i Søloven § 45 nævnte "uberettigede ophævelse af ansættelsesforholdet".
• Opsigelse og fritstilling af søofficerer ikke kan sidestilles med opsigelse og fritstilling af en funktionær i denne sammenhæng.

Sø- og Handelsretten frifandt Lønmodtagernes Garantifond.

Retten lagde vægt på, at "afsked" i den betydning, udtrykket er anvendt i Søloven § 45, 1. pkt., ikke svarer til, hvad der sædvanligvis forstås ved afsked, men snarere til bortvisning. Efter ordlyden af Søloven § 45, 1. pkt., omfatter bestemmelsens regler om minimalerstatning kun afskedigelse af en skibsofficer under henvisning til de grunde, der er nævnt i Søloven § 17 eller Søloven § 44, stk. 2, uden at disse grunde foreligger.

Retten bemærkede, at bestemmelsen blev til på baggrund af betænkning nr. 643/1972, hvor man foreslog en bestemmelse, der på dette punkt svarer til den nuværende udformning. Kommissionen henviste til uberettigede afskedigelser "i princippet svarende til Funktionærloven § 3", men foreslog ikke bestemmelser, der kunne føre til, at der skulle udbetales minimalerstatning svarende til tre måneders løn bortset fra tilfælde omfattet af Søloven § 45, 1. pkt., jf. Søloven § 17 eller Søloven § 44, stk. 2.

Da de opsigelser, sagen drejede sig om, ikke var omfattet af Søloven § 45, 1. pkt., kunne sagsøgerne ikke få medhold i deres krav imod sagsøgte. Hver part skulle bære sine egne omkostninger, da sagen vedrørte et almindeligt fortolkningsproblem.