Konkursregulering af opsigelsesvarsel og bonuskrav - Sø- og Handelsrettens dom

Sagen omhandler to fordringsprøvelsessager, der er behandlet i forening for Sø- og Handelsrettens skifteret. Sagsøgerne, S1 (økonomidirektør) og S2 (juridisk direktør), havde begge krav mod X under konkurs, primært vedrørende løn i opsigelsesperioden, bonus og for S2's vedkommende tillige godtgørelse for uberettiget afskedigelse. Konkursboet påstod frifindelse i begge sager.

Baggrund for Ansættelserne

S1 blev ansat som økonomidirektør hos X med virkning fra 1. marts 2007. Hans ansættelseskontrakt indeholdt et opsigelsesvarsel på 6 måneder fra virksomhedens side og en bonusordning på 1.000.000 kr. til udbetaling efter et års ansættelse. S1 kom fra en direktørstilling i et andet selskab og påtog sig en stor opgave med at rette op på X's økonomistyring og regnskaber.

S2 blev ansat som advokat/juridisk rådgiver (general counsel) hos X med virkning fra 1. januar 2007. Hans kontrakt indeholdt ligeledes et opsigelsesvarsel på 6 måneder og en henvisning til et bilag for bonusordninger, som dog ikke var udfyldt. S2 forklarede, at P1 (direktør i X) i januar/februar 2007 mundtligt havde lovet ham en bonus på 1.000.000 kr. som kompensation for en reduceret grundløn og ekstraordinær arbejdsindsats. S2 ønskede, at S1 fik tilsvarende vilkår ved sin ansættelse.

Virksomhedens Økonomiske Forhold og Opsigelser

X oplevede betydelige økonomiske vanskeligheder, og den 30. maj 2008 anmeldte selskabet betalingsstandsning. Kort tid efter blev selskabet taget under konkursbehandling. S1 blev opsagt den 27. juni 2008 med 6 måneders varsel, og S2 blev opsagt den 28. april 2008 med 6 måneders varsel, angiveligt på grund af samarbejdsvanskeligheder og omstruktureringer.

Tvistens Kerne

Opsigelsesvarsel: Sagsøgerne gjorde gældende, at deres aftalte opsigelsesvarsel på 6 måneder var sædvanligt for deres stillinger og anciennitet og derfor ikke skulle konkursreguleres. Konkursboet fastholdt, at varslet skulle reguleres til det legale varsel på 3 måneder i henhold til Funktionærloven § 2, stk. 2, nr. 2 og Konkursloven § 61, stk. 1.

Bonus: Sagsøgerne krævede udbetaling af den lovede bonus på 1.000.000 kr. og gjorde gældende, at den var et vederlag for udført arbejde og dermed omfattet af lønprivilegiet i Konkursloven § 95, stk. 1. Konkursboet bestred dette og anførte, at bonussen var en "sign-on" eller "stay-on" bonus, der ikke udgjorde vederlag for arbejde, og derfor ikke var privilegeret. Konkursboet henviste til, at bonussen skulle sidestilles med en konventionalbod og behandles som en efterstillet fordring i henhold til Konkursloven § 59 og Konkursloven § 98, nr. 2.

Godtgørelse for uberettiget afskedigelse (kun S2): S2 påstod, at han var blevet uberettiget bortvist og krævede godtgørelse svarende til 3 måneders løn i henhold til Funktionærloven § 2b. Konkursboet anførte, at opsigelsen var sagligt begrundet i selskabets økonomiske forhold og omstruktureringer, og at der derfor ikke var grundlag for godtgørelse.

Sø- og Handelsretten afsagde følgende dom:

Konkursregulering af Opsigelsesvarsler

Retten fandt, at kuratellet var berettiget til at konkursregulere det aftalte opsigelsesvarsel for både S1 og S2 i overensstemmelse med reglerne i Funktionærloven og Konkursloven § 61, stk. 1. Selvom S1 og S2 havde aftalt 6 måneders opsigelsesvarsel, fandt retten, at deres anciennitet på ca. 1 år og 4 måneder alene berettigede dem til 3 måneders varsel i henhold til Funktionærloven § 2, stk. 2, nr. 2. Hverken arbejdets karakter eller tidligere oparbejdet anciennitet kunne begrunde et længere varsel.

Bonuskrav

Retten fandt, at der var indgået en aftale om bonus for både S1 og S2, dog ikke mere vidtgående end den, der fremgik af S1's ansættelsesaftale (1.000.000 kr. efter et års ansættelse). Retten vurderede, at bonussen for S1 var en ydelse for at overtale ham til at skifte arbejdsplads og for at forblive hos X i minimum et år. For S2, der allerede havde skiftet arbejdsplads, var bonussen en ydelse for at forblive hos X i minimum et år. Retten lagde vægt på, at S2 selv havde betegnet bonussen som en "sign-on-/stay-on up front bonus" med det formål at "låse" sagsøgerne i 12 måneder.

En sådan bonus, der har til formål at fastholde en medarbejder eller få vedkommende til at skifte arbejdsplads, har karakter af en præmie og kan ikke sidestilles med løn eller andet vederlag for udført arbejde. Da overarbejde skulle vederlægges særskilt, fandt retten, at bonuskravene ikke var omfattet af Konkursloven § 95, stk. 1. Konkursboet blev derfor frifundet for disse krav.

Godtgørelse for Uberettiget Afskedigelse (S2)

Retten fandt, at opsigelsen af S2 var rimeligt begrundet i selskabets økonomiske forhold, idet X anmeldte betalingsstandsning kort efter opsigelsen og efterfølgende blev taget under konkursbehandling. Der var derfor ikke grundlag for at tilkende S2 en godtgørelse efter Funktionærloven § 2b.

Afgørelse

Konkursboet blev frifundet i begge sager.

Beløbene forrentes efter Renteloven § 8a.

Sagen er anket til Østre Landsret den 4. marts 2016 (B-551-16). Dommen blev stadfæstet den 18. september 2017.