Sag om regreskrav i konkursbo efter afholdte udgifter til samejet ejendom

Sagen omhandlede et regreskrav fra Mette Liebach mod Steen Brydes konkursbo. Parterne, tidligere ægtefæller, ejede to ejendomme i lige sameje: et sommerhus i Liseleje og en fast bolig i Hellerup. Steen Bryde blev erklæret konkurs den 27. november 2008. Efter konkursens indtræden og indtil ejendommene blev solgt, afholdt Mette Liebach udgifter til driften af begge ejendomme. Disse betalinger blev foretaget via selskaber, hvor Mette Liebach havde betydelige tilgodehavender.

Parternes Påstande og Argumenter

Mette Liebachs påstand: Mette Liebach nedlagde påstand om, at konkursboet skulle anerkende et krav på 752.856,08 kr. Principalt ønskede hun kravet anerkendt som et massekrav efter Konkursloven § 93, subsidiært som et simpelt krav efter Konkursloven § 97.

• Argumentation:
  • Som ligesamejere hæftede parterne solidarisk for ejendommenes forpligtelser.
  • Ved at afholde udgifterne opnåede Mette Liebach et regreskrav mod Steen Bryde, jf. Konkursloven § 39.
  • Udgifterne var reelle og dokumenterede, og betalingerne blev bogført på Mette Liebachs mellemregningskonti i selskaberne, hvilket reelt betød, at hun afholdt dem.
  • Kravet burde anerkendes som massekrav, da betalingerne skete i konkursboets interesse for at opnå den bedst mulige salgspris for ejendommene.

Konkursboets påstand: Konkursboet nedlagde påstand om frifindelse. Subsidiært, hvis Mette Liebach fik medhold, krævede konkursboet kompensation svarende til det afholdte beløb med procesrente.

• Argumentation:
  • Betalingerne var foretaget efter konkursdekretets afsigelse og var derfor konkursboet uvedkommende, jf. Konkursloven § 38.
  • Mette Liebach havde ikke løftet bevisbyrden for, at kravene var opstået før konkursdekretet.
  • Betalingerne var foretaget af selskaber, ikke Mette Liebach personligt, og hun havde ikke dokumenteret sin ret til at anvende selskabernes midler, hvorfor der ikke var opstået et regreskrav efter Konkursloven § 39.
  • Der var ikke indgået en aftale med kurator om, at udgifterne kunne anmeldes som massekrav.
  • Mette Liebachs brugsret til ejendommene burde kompensere for de afholdte udgifter.

Sø- og Handelsretten fandt, at Mette Liebach og Steen Bryde hæftede solidarisk for ejendommenes udgifter som ligesamejere. Retten lagde til grund, at Mette Liebach reelt havde afholdt udgifterne via sine selskaber, og at der dermed var opstået et regreskrav på 752.856,08 kr. mod konkursboet, jf. Konkursloven § 39.

Rettens Afgørelse om Regreskravets Status

Massekrav (§ 93): Konkursboet blev frifundet for Mette Liebachs principale påstand om massekrav. Retten fastslog, at et krav kun kan anmeldes som massekrav, hvis det er stiftet efter aftale med kurator, jf. Konkursloven § 93, nr. 3. Selvom konkursboet var bekendt med Mette Liebachs betalinger og overlod salget af ejendommene til hende, blev det ikke anset for en stiltiende accept af, at udgifterne kunne anmeldes som massekrav.

Simpelt krav (§ 97): Mette Liebach var berettiget til at anmelde den del af regreskravet, der hidrørte fra forpligtelser stiftet før konkursdekretets afsigelse, med samme status som de indfriede kreditorer, jf. Konkursloven § 99.

• For Hyllingebjergvej 64 (sommerhus):

  • BRFkredit: Forpligtelsen var stiftet før dekretet. Panthaver var separatist, jf. Konkursloven § 82. Da Mette Liebach ikke nedlagde påstand om at modtage beløbet som separatist, blev konkursboet frifundet for denne del.
  • Løbende driftsudgifter (G4S, Vandværk, DONG): Forpligtelsen opstår efterhånden som ydelsen forbruges. Kun 2.710,50 kr. vedrørte tiden før dekretet og kunne anmeldes som simpelt krav, jf. Konkursloven § 97.
  • Ejendomsskat: Kommunen havde pantesikret fortrinsstilling og var separatist, jf. Ejendomsbeskatningsloven § 29 og Konkursloven § 82. Da Mette Liebach ikke nedlagde påstand om separatiststatus, blev konkursboet frifundet for denne del.

• For Richelieus Allé 3 (hovedbolig):

  • BRFkredit: Forpligtelsen var stiftet før dekretet. 594.311,96 kr. kunne anmeldes som simpelt krav, jf. Konkursloven § 97.
  • Løbende driftsudgifter (DONG, HNG): Kun 8.875,03 kr. vedrørte tiden før dekretet og kunne anmeldes som simpelt krav, jf. Konkursloven § 97.
  • Tilstandsrapport: Stiftet efter dekretet og kunne ikke anmeldes.
  • Ejendomsskat: Samme begrundelse som for sommerhuset; kunne ikke anmeldes.

Samlet tilkendt regreskrav: Mette Liebach blev anerkendt et samlet regreskrav på 605.897,49 kr. med status som simpelt krav efter Konkursloven § 97.

Konkursboets Kompensationspåstand

Konkursboets kompensationspåstand blev frifundet. Retten lagde vægt på, at Mette Liebachs beboelse af ejendommen efter konkursen var i konkursboets interesse, da det bidrog til at opnå en højere salgspris. Konkursboet havde stiltiende accepteret hendes fortsatte beboelse.

Omkostninger

Hver part skulle bære egne omkostninger. Retten begrundede dette med sagens resultat, dens beskaffenhed, og kurators oplysning om usikkerhed vedrørende dividende til § 97-krav. Retten bemærkede desuden, at det ikke var gjort gældende, at kurator burde have medtaget udgifterne i sit panthaverregnskab, jf. Konkursloven § 87.