Command Palette

Search for a command to run...

Tviste om massekrav vs. simpelt krav i konkursbo vedrørende autocamperhandel

Dato

16. marts 2012

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Dommere

Thomas Finne Andersen

Parter

Erling Randers (advokat H. Bo Andersen)
modNeergårds Camping A/S under konkurs (Kurator, advokat Jesper Trommer Volf)

Denne sag omhandler en tvist mellem Erling Randers og Neergårds Camping A/S under konkurs vedrørende klassificeringen af Erling Randers' krav i konkursboet. Spørgsmålet var, om kravet skulle anerkendes som et simpelt krav i henhold til Konkursloven § 97 eller et massekrav i henhold til Konkursloven § 94, stk. 2.

Baggrund for Sagen

I oktober 2006 indgik Erling Randers en aftale med Neergårds Camping A/S om køb af en ny autocamper (Chausson Allegro 68 GA) til 361.498 kr. Som del af betalingen indgik Erling Randers' gamle autocamper (Hymer 65) i bytte for 180.000 kr. Den resterende købesum på 181.498 kr. skulle betales ved levering, som var aftalt til ca. 1. maj 2007.

Slutsedlen indeholdt en ejendomsforbeholdsklausul, der fastslog, at ejendomsretten til køretøjet først overgik til køberen, når hele restkøbesummen var betalt.

Erling Randers kunne ikke betale restkøbesummen i maj 2007 grundet økonomiske problemer. Efterfølgende meddelte Neergårds Camping A/S i februar 2008, at de ville sætte den nye autocamper til salg, da Erling Randers ikke kunne aftage den.

Konkurs og Kravsanmeldelse

Den 3. marts 2009 anmeldte Neergårds Camping A/S betalingsstandsning og blev senere taget under konkursbehandling. Autocamperen blev solgt af Neergårds Camping A/S den 29. maj 2009. Erling Randers blev først i december 2009 underrettet om betalingsstandsningen, salget og konkursen.

Erling Randers anmeldte sit krav på 180.000 kr. (svarende til værdien af den indbyttede autocamper) til konkursboet. I marts 2011 anmeldte hans advokat kravet som et massekrav i henhold til Konkursloven § 94, stk. 2. Kurator afviste imidlertid dette og godkendte kravet som et simpelt krav på 103.789 kr. i henhold til Konkursloven § 97.

Parternes Synspunkter

PartPåstand/Argument
Erling Randers- Købet var et forbrugerkøb på kredit. - Ejendomsretten til autocamperen overgik ved underskrivelse af slutsedlen. - Kravet var et separatistkrav, der blev konverteret til kontant provenu ved salg af autocamperen under betalingsstandsningen. - Kravet opstod ved videresalget af autocamperen i maj 2009.
Neergårds Camping A/S under konkurs- Erling Randers misligholdt aftalen ved manglende betaling. - Neergårds Camping A/S var berettiget til at hæve aftalen og gjorde det. - Krav på erstatning for Erling Randers' misligholdelse. - Erling Randers' krav er en forudbetaling og har ikke separatiststilling i konkursboet, da autocamperen ikke tilhørte Erling Randers, jf. Konkursloven § 32. - Ingen kommissionsaftale om salg af autocamperen.

Sø- og Handelsretten fandt, at Erling Randers ikke havde godtgjort, at købet af autocamperen var et kreditkøb, eller at ejendomsretten overgik til ham ved underskrivelsen af slutsedlen. Retten lagde vægt på, at slutsedlen intet nævnte om kreditkøb, og at salgsbetingelserne udtrykkeligt fastslog, at ejendomsretten først overgik ved fuld betaling af restkøbesummen. Dette blev yderligere understøttet af vidneforklaringen fra Poul Neergård.

Da det ikke blev godtgjort, at ejendomsretten overgik til Erling Randers ved underskrivelsen af slutsedlen, fandt retten ikke, at Erling Randers' krav opstod i forbindelse med Neergårds Camping A/S' salg af autocamperen under betalingsstandsningen. Derimod relaterede kravet sig til den forudbetaling, Erling Randers ydede ved indbytning af sin gamle autocamper i oktober 2006.

Da Erling Randers' krav således var stiftet før Neergårds Camping A/S trådte i betalingsstandsning, blev kravet anerkendt som et simpelt krav i henhold til Konkursloven § 97.

Afgørelse

Neergårds Camping A/S under konkurs blev frifundet. Erling Randers blev pålagt at betale sagsomkostninger på 20.000 kr. til Neergårds Camping A/S under konkurs inden 14 dage.

Sagen er anket til Højesteret (B-1275-12) den 19. april 2012. 

Lignende afgørelser