Sag om tortgodtgørelse efter konkursbegæring nægtet fremme

Sagen omhandlede et krav om tortgodtgørelse fra sagsøgerne A, B og C mod sagsøgte Polferries, Polish Baltic Shipping Co. Kravet var baseret på Konkursloven § 28, stk. 1, idet sagsøgte havde indgivet konkursbegæringer mod sagsøgerne, som efterfølgende blev nægtet fremme af skifteretten.

Baggrund for sagen

Sagsøgerne og sagsøgte havde et ubestridt gældsforhold, hvor sagsøgerne skyldte sagsøgte et betydeligt beløb. Efter mislykkede forsøg på at inddrive gælden anmodede sagsøgte advokat Søren Volder om at indlede inkassosagen i Danmark. Sagsøgerne, repræsenteret af advokat Steen Klein, erkendte gælden, men oplyste om likviditetsvanskeligheder og tilbød en afdragsordning.

Konkursbegæringerne og deres følger

• Indgivelse: Advokat Søren Volder indleverede konkursbegæringer mod sagsøgerne til Sø- og Handelsretten den 2. april 2012. Kravet var opgjort til 450.615,72 kr. efter en a conto indbetaling.
• Nægtet fremme: Skifteretten nægtede den 8. august 2012 begæringerne fremme, da det ikke fandtes godtgjort, at sagsøgerne var insolvente. Denne afgørelse blev stadfæstet af landsretten den 17. september 2012.
• Advokatnævnets afgørelse: Sagsøgerne klagede over advokat Søren Volder til Advokatnævnet, som den 18. marts 2013 udtalte, at advokaten ikke tilstrækkeligt havde undersøgt sagsøgernes insolvens eller om betalingsudygtigheden var forbigående. Advokat Søren Volder blev pålagt en bøde på 10.000 kr. (Afgørelsen var anket).

Sagsøgernes påstand

Sagsøgerne krævede tortgodtgørelse på 25.000 kr. til hver, subsidiært et mindre beløb, med tillæg af renter. De fastholdt, at Konkursloven § 28, stk. 1 hjemler erstatning for tort, uanset om konkurs de facto indtrådte. De anførte, at konkursbegæringerne havde nødvendiggjort orientering af deres bank, hvilket resulterede i en opsigelse af engagementet (dog trukket tilbage), og at begæringerne var udtryk for misbrug.

Sagsøgtes påstand

Sagsøgte påstod frifindelse. De argumenterede for, at Konkursloven § 28, stk. 1 er en almindelig culpanorm, og at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at sagsøgte ikke udviste den fornødne agtpågivenhed. Sagsøgte mente, at konkursbegæringerne ikke havde chikanøs karakter og ikke krænkede sagsøgernes frihed, fred, ære eller person, jf. principperne i Erstatningsansvarsloven § 26. Desuden anførte sagsøgte, at sagsøger A som juridisk person ikke kunne kræve tortgodtgørelse, og at sagsøgerne selv havde anerkendt gælden og oplyst om manglende betalingsevne, hvilket berettigede sagsøgte til at antage insolvens. Da der ikke blev afsagt konkursdekret, og begæringerne ikke blev offentliggjort, samt bankens opsigelse skyldtes andre grunde, forelå der ingen krænkelse.

Sø- og Handelsretten frifandt sagsøgte, Polferries, Polish Baltic Shipping Co., for sagsøgernes krav om tortgodtgørelse.

Rettens begrundelse

Retten lagde til grund, at advokat Søren Volder gentagne gange havde forsøgt at finde en løsning på gældsforholdet med sagsøgerne og deres advokat. Det var ubestridt, at sagsøgerne havde oplyst om manglende evne til at betale hele beløbet på én gang og havde tilbudt afdragsordninger. Da interessenterne hæftede solidarisk, direkte og personligt for I/S'et og var repræsenteret af en advokat, fandt retten, at advokat Søren Volder var berettiget til at antage, at interessenterne ikke havde mulighed for at betale kravet. Retten fandt derfor ikke, at sagsøgerne havde løftet bevisbyrden for, at advokat Søren Volder havde udvist den fornødne agtpågivenhed inden indgivelse af konkursbegæringerne.

Sagsomkostninger

Sagsøgerne, A, B og C, blev pålagt at betale 60.000 kr. i sagsomkostninger til Polferries, Polish Baltic Shipping Co., inden 14 dage. Ved fastsættelsen af omkostningerne blev der lagt vægt på sagens omfang, resultat og at sagen indtil kort før hovedforhandlingen også indeholdt en påstand om erstatning.

Sagen er den 23. oktober 2013 anket til Østre Landsret