Stadfæstelse af afslag på nedlæggelse af sti grundet rekreativ betydning

Lolland Kommune fastholdt sin afgørelse om, at stien ikke måtte nedlægges, da den har væsentlig rekreativ betydning, og der ikke findes tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder. Kommunen afviste også, at der var særlige omstændigheder, der kunne begrunde nedlæggelsen, og henviste til muligheden for at forbyde færdsel ved intensivt markarbejde.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede indledningsvis, at spørgsmålet om anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 5 allerede var behandlet i tidligere afgørelser, og der var ikke fremkommet nye oplysninger, der gav anledning til at ændre denne vurdering. Nævnet afviste også klagerens argument om, at Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 3 kun omhandler stier, der eksisterede ved bestemmelsens indførelse, da der ikke er holdepunkter herfor i lovens ordlyd eller forarbejder.

Vurdering af rekreativ betydning

Nævnet fandt, at stien har en væsentlig rekreativ betydning, som berettiger, at den ikke nedlægges, jf. Naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 3. Denne vurdering byggede på:

• De mange positive høringssvar fra lokale beboere, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet, der understregede stiens betydning for lokalbefolkningens rekreative brug.
• Stiens funktion som en alternativ og sikrere rute til den trafikerede Maribovej.
• Stiens integration i et større stisystem, der giver adgang til naturområder som Halsted Kloster Park og Dyrehaven.

Alternative adgangsmuligheder

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at der ikke findes tilfredsstillende alternative stier, der giver adgang til områdets samlede stiforløb. Maribovej blev anset for at være en trafikeret vej med en smal gang- og cykelsti, der udgør en trafikfare for fodgængere og cyklister og er uegnet som ridesti. Stien giver således en unik mulighed for at færdes i området uden at skulle benytte Maribovej.

Afgørelse

Hensynet til klagerens driftsøkonomiske tab som følge af stiens bevarelse kunne ikke føre til et andet resultat, da dette ikke vejer tungere end stiens rekreative betydning i henhold til formålet med Naturbeskyttelseslovens § 26 a.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Lolland Kommunes afgørelse af 22. februar 2017 om afslag på nedlæggelse af stien.

Klagerens argumenter

Ejeren påklagede kommunens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 5. juli 2019. Klageren anførte, at der var tale om et midlertidigt arbejdsspor, der ikke var gennemgående, ikke havde rekreativ betydning, og at der fandtes en tilfredsstillende alternativ adgangsvej til skoven via A2. Klageren fremsendte desuden en rapport fra en planteavlskonsulent, der understøttede, at sporet lå på en dyrket mark og ikke var belagt med grus eller flis.