Afgørelse om åbeskyttelseslinje - manglende stillingtagen til undtagelsesbestemmelser

Ejendommen, beliggende i et sommerhusområde ud til Hornbæk Bugt, grænser op til Esrum Å og er omfattet af både åbeskyttelseslinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen. Desuden er ejendommen underlagt begrænsninger fra vandløbsregulativet for Esrum Å og Esrum Kanal.

Baggrund for sagen

I 2010 besluttede Gribskov Kommune at være indstillet på at meddele dispensation til opførelse af et sommerhus på ejendommen, dog med vilkår om, at der ikke måtte etableres terrasser eller lignende uden for det godkendte byggefelt inden for åbeskyttelseslinjen. I 2016 blev der meddelt dispensation til selve sommerhuset med lignende vilkår.

Ulovlige etableringer og påbud

I april 2017 konstaterede kommunen, at der var foretaget tilstandsændringer på ejendommen, herunder etablering af to terrasser, et hegn og en hæk samt jordarbejder omkring åen. Dette førte til et standsningspåbud.

Ansøgning om lovliggørelse og kommunens afslag

Ejeren ansøgte i maj 2017 om lovliggørende dispensation for den vestvendte terrasse, hegnet og hækbeplantningen. Kommunen meddelte den 4. december 2017 afslag på dispensation for disse elementer og påbud om fysisk lovliggørelse. Kommunen begrundede afslaget med, at terrassen og hegnet hindrede indsyn til åen og forringede oplevelsen af åen som landskabselement. Hækbeplantningen blev vurderet til at hindre vedligeholdelsesarbejde inden for arbejdsbæltet langs åen.

Klagerens argumenter

Klageren påklagede afgørelsen den 2. januar 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at terrassen og hegnet var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 3, som trådte i kraft den 10. juni 2017, og derfor ikke krævede dispensation. Det blev også anført, at hækbeplantningen var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 2, nr. 2 om beplantning i eksisterende haver. Klageren oplyste desuden, at hegnet var en genopførelse af et tidligere hegn, og at hækken kunne flyttes ved behov for vedligeholdelse.

Kommunens bemærkninger

Gribskov Kommune fastholdt, at de oprindelige afgørelser lå forud for lovændringen. Kommunen vurderede, at hegnet ikke var en genopførelse, da det havde været fjernet. Vedrørende hækken oplyste kommunen senere, at de ikke længere fastholdt afgørelsen, da beplantningen kunne accepteres, så længe kommunen kunne påbyde fjernelse ved vedligeholdelsesarbejde.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har ophævet Gribskov Kommunes afgørelse af 4. december 2017 og hjemvist sagen til fornyet behandling. Nævnet har desuden ophævet kommunens afgørelse vedrørende hækbeplantningen i henhold til vandløbsregulativet.

Begrundelse for ophævelse og hjemvisning

MFKN bemærkede, at kommunen ikke havde iagttaget gældende ret på afgørelsestidspunktet, herunder den ændrede Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 3, som trådte i kraft den 10. juni 2017. Denne bestemmelse omhandler etablering af mindre bygninger, anlæg og installationer i tilknytning til boligen i lovligt etablerede haver, hvilket ikke forudsætter dispensation. Kommunen havde heller ikke taget stilling til, om hækbeplantningen var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 2, nr. 2 om beplantning i eksisterende haver. Disse mangler blev anset for så væsentlige, at afgørelsen var ugyldig.

Krav til fornyet behandling

MFKN pålagde Gribskov Kommune at undersøge, om der er tale om en lovligt etableret have før 1. september 1972, eventuelt ved brug af luftfotos. Kommunen skal desuden vurdere, om terrassen og hegnet er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 3, herunder om hegnet er en integreret del af terrasseanlægget. Ligeledes skal kommunen tage stilling til, om hækbeplantningen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 2, nr. 2.

Fortidsmindebeskyttelseslinjen og vandløbsregulativet

MFKN har fundet anledning til at bemærke, at Gribskov Kommune i en fornyet behandling af sagen også bør foretage en begrundet vurdering af beskyttelseshensynene i henhold til fortidsmindebeskyttelseslinjen, herunder at bevare fortidsmindernes værdi som landskabselementer, og sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne. Den trufne afgørelse indeholdt således ingen begrundelse i forhold til fortidsmindebeskyttelseslinjen. Da Gribskov Kommune oplyste, at afgørelsen efter vandløbsregulativet ikke fastholdes, ophævede MFKN denne del af kommunens afgørelse.

MFKN's afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.